Det er nu lidt mere end et år siden, at der blev indført id- og paskontrol over Øresund – og i dag kan vi konstatere, at den øgede kontrol har fået store konsekvenser for udviklingen af Øresundsregionen.
En ny analyse fra Dansk Erhverv viser således, at hver tiende virksomhed i Øresundsregionen har oplevet negative konsekvenser af tiltaget. Den øgede transporttid, der blot skulle være midlertidig, men nu er blevet et vilkår i hverdagen, går især ud over medarbejdere, der bliver forsinket eller må gå tidligt for at være sikre på at kunne nå hjem og for eksempel hente børn. Nogle vælger at finde et helt nyt job med kortere transporttid – og virksomhederne på Sjælland har fået sværere og sværere ved at rekruttere dygtige folk fra Sverige. Detailhandlen og restaurationsbranchen er også havnet i en klemme, fordi de risikerer at miste kundegrundlaget af de svenskere, der tidligere valgte at tage en shoppedag i den danske millionby.
Værst af alt er det måske, at id-kontrollen skaber en mental barriere: En påmindelse om, at man bevæger sig fra et land, hvor ting fungerer på en måde, til et andet land. Det bliver mere bøvlet at søge job på den anden side; det falder erhvervslederen mindre naturligt at ringe til en mulig leverandør ’hinsidan’, og tanken om at tage på museum, se en fodboldkamp eller tage en hyggelig dag eller aften i byen på den anden side af Øresund kommer hurtigt til at ligge fjernere.
Et tilbageslag for regionen
Siden åbningen af Øresundsbroen i 2000 er samkvemmet på tværs af Øresund ellers vokset støt. Gevinsterne er mange. Danske virksomheder har rekrutteret medarbejdere fra Skåne, blandt andet inden for detailhandel, restaurations- og hotelbranchen. Under højkonjunkturen frem mod 2008 var folk fra Skåne afgørende for, at vi i hovedstadsregionen undgik for stor mangel på arbejdskraft inden for visse brancher. Vi har stadig brug for svenskerne – og navnlig nu, hvor ledigheden længe har været støt faldende i dansk økonomi.
Mange skåninge tager ellers gerne til København, der ud over job- og karrieremuligheder lokker med muligheder inden for kultur og natteliv. En analyse fra Dansk Erhverv viste i 2012, at 71 procent af skåningene havde været i København inden for de seneste 12 måneder, mens blot 40 procent havde besøgt Stockholm. Københavns Lufthavn nyder også godt af de mange svenske rejsende, der er vigtige for, at lufthavnen kan sikre sin position som Nordens vigtigste lufttrafikhub. Og for nogle år siden lykkedes det i hård konkurrence med andre europæiske lande at få det ca. 14 milliarder kroner dyre forskningscenter European Spallation Source (ESS), som kort fortalt består af et mikroskop, der kan se helt ned på atomart niveau, til Lund. Det har både vi og sydsvenskerne den tæt integrerede Øresundsregion at takke for.
Tidligere trafikminister: Københavnsområdet har brug for endnu en bro til SverigeDen indførte id- og paskontrol er ikke en uoverstigelig barriere for regionen, men den er et klart tilbageslag: Rejsetiden er forlænget, typisk med 15-30 minutter, og i efteråret viste en spørgeskemaundersøgelse blandt pendlere (gennemført af Øresundsinstituttet), at 4 af 5 pendlere overvejer at flytte eller finde andet arbejde.
Vi kan ikke overtale den svenske regering til at indstille grænsekontrollen, da den er resultatet af andre politiske hensyn end integration af borgere og erhvervsliv i Øresundsregionen.
Spørgsmålet er derfor, hvad der kan gøres for at fremme en mere integreret Øresundsregion – og ikke det modsatte. Kan vi eksempelvis få en smartere grænsekontrol, så den tidsmæssige forsinkelse er langt mindre ved perronskiftet i Hyllie, Malmø?
På lidt længere sigt er det spørgsmålet, om vi har den infrastruktur, der er behov for i Øresundsregionen.
Nye barrierer frem for frihandel
Først og fremmest illustrerer id- og paskontrollen over Øresund de negative konsekvenser, som en befolkning og erhvervslivet mærker, når der opstår handelshindringer og barrierer på tværs af lande. Det gælder, hvad enten vi taler barrierer for grænsependlere, som skal på arbejde, toldsatser på varer og tjenesteydelser eller tekniske handelshindringer som for eksempel særlige godkendelser, krav og regler, så en vare eller service, som kan sælges i ét land, ikke bare kan sælges i andre lande.
Desværre ser vi globalt mange tegn i samme retning: Den frie udveksling af varer, tjenester, kapital og arbejdskraft er under pres.
WTO’s store globale handelsrunder er gået i stå. Det samme gælder de store frihandelsaftaler TTIP mellem USA og Europa og TPP mellem USA og en lang række stillehavslande.
Med Storbritanniens Brexit er der lagt op til, at de traditionelt mindre frihandelsbegejstrede EU-lande får større indflydelse på kursen. Især for en lille åben økonomi er det dårlige nyheder, at de politiske vinde blæser i den retning.
De negative konsekvenser, danske virksomheder i Øresundsregionen allerede nu rapporterer om, er derfor et tydeligt eksempel og forvarsel om de negative konsekvenser, vi for alvor kommer til at mærke, hvis denne tendens i retning af nye internationale handelsbarrierer får lov til at vokse sig stærkere.
fortsæt med at læse
