Min søn går i 6. klasse. Skole-hjem-samtalen står for døren. Inden vi møder op til samtalen med min søns lærere, skal han endnu en gang bogføre sit udviklingspotentiale.
Forud for de seneste års skole-hjem-samtaler har min søn og de øvrige 6. klasse-elever opstillet hver deres fokuspunkter af faglig eller social karakter. Det er barnets mulighed for selv at definere, hvor han eller hun gerne vil udvikle sig.
