Min fordrukne nat med Charles Bukowski lærte mig alt om ensomhed

Mette Fugl skriver i ugens klumme om ensomhed og alenetid, som ikke nødvendigvis er det samme. Tegning: Mette Dreyer (arkiv)
Mette Fugl skriver i ugens klumme om ensomhed og alenetid, som ikke nødvendigvis er det samme. Tegning: Mette Dreyer (arkiv)
Lyt til artiklen

Ingen mand er ensom, når han spiser spaghetti, sagde Woody Allen engang. Det kan opfattes som den særligt sårbares tilstræbte overlegenhed, hvor erkendelsen af isolation kun kan klares ved at give den et par muntre ord med på vejen. Eller også mener han det.

Folkebevægelsen Mod Ensomhed inviterer på fællesspisning – ikke nødvendigvis spaghetti – i kampen mod den lidelse, der senest har fået prædikatet folkesygdom. Hvad nu, hvis de gode aktivister ringer på en dag og spørger, om de kan hjælpe med noget?

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her