»Tidligere har vi opfattet krig som noget lineært, der f.eks. starter i 1939 og slutter i 1945. Sådan er det ikke længere. I Rusland i dag siger man: »Rusland er i krig med Vesten. Vi ved ikke, hvornår krigen begyndte, men det, vi med sikkerhed kan sige, er, at den aldrig slutter««.
Sådan siger seniorforsker ved DIIS Flemming Splidsboel Hansen i kølvandet på cyberangrebet på det danske forsvar, som forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) mener, at Rusland står bag.
Forsvarsministeren udtalte for nylig i et interview med Berlingske, at den dobbelte trussel fra Rusland i form af cyberangreb og spredning af falske nyheder er en større trussel mod Danmark end traditionel krigsførelse.
Vi står over for at skulle modernisere en enormt stor værktøjskasse, og vi skal overveje, hvad det er, vi skal have
Flemming Splidsboel Hansen
Og det er Flemming Splidsboel Hansen enig i. Han forklarer, hvordan en fremtidig krig mod Rusland er en krig, hvor der næsten ikke løsnes skud, og hvor slagene udkæmpes i medierne og bag computerne i stedet for ved fronten.
»Rusland ser sig selv som værende i krig med Vesten, men det er det, vi kalder en ikke-kinetisk krig. I Rusland ser man ikke længere det kinetiske – altså det militære – som det bærende element i krig. Altså, at vi er kommet dertil, hvor vi kan have krig, uden at der overhovedet bliver løsnet et skud«.
Den ikke-militære krigsførelse består af cyberkrig og spredning af desinformation, falske nyheder og propaganda. Cyberangreb kan have ødelæggende effekt, som da det iranske atomprogram blev sat år tilbage af et hackerangreb, men der er også hacking med det formål at skaffe kompromitterende oplysninger, som vi så under den amerikanske valgkamp, hvor Det Demokratiske Parti blev hacket.
Målrettet desinformation og spredning af falske nyheder er ikke et nyt element i krig, men det nye består i, hvor effektivt og hurtigt informationer kan spredes via traditionelle og sociale medier, forklarer Flemming Splidsboel Hansen:
»De sociale medier er det, vi kalder for en forstærker, altså at man kan sprede sin propaganda eller desinformation hurtigt, massivt og – må vi formode – også effektivt«.
For eksempel beskrives den frivillige hjælpeorganisation i Syrien ’De hvide hjelme’ i russiske medier som al-Qaeda-affilierede. Og når den information spredes lynhurtigt via traditionelle og sociale medier, kan det påvirke befolkningens syn på det vestlige engagement i Syrien, forklarer han.
»Hvis man kan påvirke den vestlige befolkning til at se det på den her måde og sige: »Hov, vi er blevet snydt – det er faktisk russerne, der har fat i den lange ende, det er dem, der kæmper mod Islamisk Stat, og vi kæmper kun for amerikanske oliefirmaer«, så er det godt for de russiske interesser i Syrien«.
I Nato frygter man det russiske propagandaapparat og potentielle cyberangreb, for det er et effektivt militært redskab, der kan omsættes til resultater i form af politisk indflydelse og magt.
F.eks. kan Rusland på langt sigt påvirke sammenhængskraften i Litauen og Letland ved at sprede information om korrupte og nepotistiske politikere. Eller via hacking indhente informationer om politiske modstandere for at komme dem i forkøbet i en forhandlingssituation.
Og det er en af grundene til, at der i Rusland i øjeblikket oprustes på det her område.
»Tanken er, at hvis man tilrettelægger det ordentligt og tænker langsigtet, dygtigt og klogt, så vil man kunne gå ind og opnå sine mål, uden at man skal træde sådan mere militært i karakter. Men man skal se kombinationen af begge dele – det kinetiske og det ikke-kinetiske – i krigen«.
Truslen mod Danmark
Skal man tro Claus Hjort Frederiksen, kommer den ikke-militære del af krigen til at fylde mere i fremtiden, hvilket underbygges af den russiske forsvarsminister, Sergej Sjojgu, der tidligere i år indrømmede, at Rusland har såkaldte ’informationstropper’. Derfor bør Forsvaret nøje overveje, hvordan de opruster i fremtiden, mener Flemming Spidsboel Hansen:
»Vi står over for at skulle modernisere en enormt stor værktøjskasse, og vi skal overveje, hvad det er, vi skal have. Der er snak om at få et missilforsvar, flere kampvogne, nye kampfly, og så er der hele cyberområdet, hvor vi også er nødt til at opruste. Vi skal kunne rigtig, rigtig meget, og vi har ikke råd til det hele«.
Og når det kommer til ikke-kinetisk krigsførelse, både hvad angår cyberområdet, desinformation og falske nyheder, er Danmark slet ikke oppe i gear, mener han.
»Hvis du sidder i Rusland og tænker: ’Hvad sker der er i partiet Alternativet?’. Så trykker man bare på en knap og sender nogle e-mails af sted, og så er der en i Alternativet, der åbner den for at se et sjovt meme – og så er man inde og kan indhente informationer«.
Skriv kommentar