Skal årtiers heksejagt på arbejdsløse bringes til ophør, må de arbejdsløse i langt højere grad stå ved deres status og samle kræfterne i kampen for bedre forhold.
Sådan lyder opfordringen fra ph.d.-studerende ved Københavns Universitet Sabina Pultz, der på mandag forsvarer sin ph.d.-afhandling i socialpsykologi om unge dagpengemodtageres syn på sig selv og dagpengesystemet.
Hendes forskning bygger bl.a. på 39 dybdegående interviews med arbejdsløse under 35 år, og her er tendensen klar: Ledighed betragtes i dag som et personligt problem, som de fleste arbejdsløse skammer sig over.
»Den neoliberale idé om, at det er individets eget ansvar at have et arbejde, har lagt sig tungt over dagpengesystemet siden de første aktiveringstiltag i begyndelsen af 1990’erne. Hvor det tidligere var samfundets skyld, at nogen stod uden job – det var jo uundgåeligt i et kapitalistisk samfund – er det i dag den enkeltes egen skyld: ’Hvis du ikke har job, er det nok dig som person, der er noget i vejen med’, tænker mange. Det har gjort arbejdsløshed til et moralsk og ofte skamfuldt anliggende for den enkelte, og resultatet er, at mange arbejdsløse i dag slet ikke vil stå ved, at de er arbejdsløse, eller identificere sig med andre arbejdsløse. Det er blevet en ’taberklub’, som en af mine arbejdsløse interviewpersoner udtrykker det«.
Hvorfor er det et problem, at de arbejdsløse skjuler sig?
»Fordi det svækker dem gevaldigt – både som udsat gruppe og psykisk som individer. Der finder i disse år en omkodning sted på det danske arbejdsmarked, hvor folk, der formelt set er arbejdsløse, i stigende grad kalder sig ’freelancere’, ’aktiv jobsøgende’, ’mellem jobs’ eller ’klar til nye udfordringer’. Det er særlig udtalt i de kreative brancher, hvor det såkaldte prekariat af løst- og projektansatte reelt står uden fast indtægt store dele af tiden. Det gør den politiske mobilisering næsten umulig, fordi de arbejdsløse ikke har en samlet modstemme, der kan stille krav og gøre oprør«.
De arbejdsløse må simpelthen bide skammen i sig og stå ved deres arbejdsløshed?
»Det er for mig at se den eneste farbare vej, hvis de ønsker at ændre tingenes tilstand. Der har i snart 25 år været en meget entydig tendens til, at sikkerhedsnettet og vilkårene for arbejdsløse forringes, og hvis den tendens skal stoppes, må de arbejdsløse selv mobilisere en modstand. De arbejdsløse er simpelthen for sårbare, hvis de kommer ind i dagpengesystemet uden at ville vedkende sig deres status eller have noget med andre arbejdsløse at gøre«.
Mig A/S
Ifølge Sabina Pultz bærer a-kasserne, der står for udbetaling af dagpengene, en stor del af ansvaret for, at arbejdsløshed i dag betragtes som et personligt anliggende. Det er nemlig især a-kasserne og deres jobkonsulenter, der bombarderer de ledige med krav om ’at arbejde med sig selv’, så man bliver mere attraktiv for virksomhederne.
»Dagpengesystemets tilgang til arbejdsløse understreger, hvor individualiseret problemet efterhånden er blevet. Der lægges op til, at de ledige kigger indad og arbejder med sig selv og deres personlighed, og de bliver på kurser med titler som ’Personlig branding – Mig A/S’ trænet i udfarende adfærd, i at virke passionerede og dedikerede og i at bruge deres netværk aggressivt. Jeg har ligefrem hørt nogen få det råd, at ’du skal voldtage dit netværk’. I stedet for at fokusere på de arbejdsløses faglige kompetencer og italesætte den omstrukturering af det danske arbejdsmarked, der er i gang i disse år, og som i stigende grad lukker ned for fastansættelser, fokuserer a-kasserne entydigt på, hvad du som ledig selv bør gøre for at virke mere attraktiv«.
Der har i snart 25 år været en meget entydig tendens til, at sikkerhedsnettet og vilkårene for arbejdsløse forringes, og hvis den tendens skal stoppes, må de arbejdsløse selv mobilisere en modstand
Sabina Pultz
Hvorfor er det et problem?
»Det er et problem, fordi virksomhedernes afvisning af dine ansøgninger så opfattes som en afvisning af din person snarere end af din faglige profil. Det vækker nogle selvbebrejdende tendenser hos den arbejdsløse, som i sidste ende kan føre til en fundamental tvivl på, hvad der nogensinde skal blive af én. Det er dybt problematisk, når al forskning viser, at arbejdsløse i forvejen døjer med et skidt mentalt velbefindende«.
Men giver det ikke meget god mening, at de ledige lærer at fremstå initiativrige og attraktive, hvis det er det, der skal til? Sådan har det vel altid været?
Skriv kommentar