Skal årtiers heksejagt på arbejdsløse bringes til ophør, må de arbejdsløse i langt højere grad stå ved deres status og samle kræfterne i kampen for bedre forhold.
Sådan lyder opfordringen fra ph.d.-studerende ved Københavns Universitet Sabina Pultz, der på mandag forsvarer sin ph.d.-afhandling i socialpsykologi om unge dagpengemodtageres syn på sig selv og dagpengesystemet.
Hendes forskning bygger bl.a. på 39 dybdegående interviews med arbejdsløse under 35 år, og her er tendensen klar: Ledighed betragtes i dag som et personligt problem, som de fleste arbejdsløse skammer sig over.
»Den neoliberale idé om, at det er individets eget ansvar at have et arbejde, har lagt sig tungt over dagpengesystemet siden de første aktiveringstiltag i begyndelsen af 1990’erne. Hvor det tidligere var samfundets skyld, at nogen stod uden job – det var jo uundgåeligt i et kapitalistisk samfund – er det i dag den enkeltes egen skyld: ’Hvis du ikke har job, er det nok dig som person, der er noget i vejen med’, tænker mange. Det har gjort arbejdsløshed til et moralsk og ofte skamfuldt anliggende for den enkelte, og resultatet er, at mange arbejdsløse i dag slet ikke vil stå ved, at de er arbejdsløse, eller identificere sig med andre arbejdsløse. Det er blevet en ’taberklub’, som en af mine arbejdsløse interviewpersoner udtrykker det«.
Hvorfor er det et problem, at de arbejdsløse skjuler sig?
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Deltag i debatten nu
Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
Skriv kommentar