To døde i Københavns Havn lørdag aften. De var turister i en el-drevet udlejningsbåd en dejlig forårsaften.
Jeg filmede tilfældigvis gruppen af vanvidssejlere, otte vandscootere. Både da de indtog havnen sydfra ved Sydhavnens sluseområde, og da de åbenbart i vild flugt forlod havnen.
Havnens uskyld er røget, anarkiet sejrede.
Øjenvidne: »Ingen ser ud til at lægge mærke til pigen, der hænger ud over rælingen«Siden 2014 har det været forbudt for vandscootere at sejle i havnen, bl.a. efter en kampagne mod vanvidssejlads, som Bådklubben Valby, stod for. Politikere, politi, By&Havn. Sejlere dannede front mod vanvidssejladsen, og et forbud mod scooterne blev på fornuftig vis indført og indskrevet i havnereglementet.
Desværre er det myndighedernes eneste initiativ mod hurtigsejlads i havnen. Kun et par diminutive anagrammer med rød streg over en vandscooter er sat op. Sejlads med op til 125 km i timen er ofte hverdagskost i sejlsæsonen fra april til oktober. 6 knob, 12 km i timen, er den officielle fartgrænse.
Det er indlysende, at farttosser på vandscootere og hurtige speedbåde er farlige
Det er indlysende, at farttosser på vandscootere og hurtige speedbåde er farlige og bør passiviseres.
Men myndighederne er magtesløse med en havn som motorvej og fri åbning i begge ender, ved Lynetteløbet og Kronløbet i nord og Stigbordene i syd. Ingen eller magtesløs kontrol og nul sanktionsmuligheder. Mydighederne kan ikke fange fartbøllerne på grund af den åbne havn og mangel på beredskab og egnet materiel.
Som formand for en kajakklub er jeg hunderæd for mine medlemmer og konfronterer ofte vanvidsejlerne med tilråb og eder i ren frustration og magtesløshed. Og jeg føler mig til grin ligesom myndighederne, velsagtens.
Forbud mod vandscootere blev fejet til side for at tækkes varernes frie bevægelighedVi vil helt sikkert opleve flere ulykker, hvis ikke myndigheder og sejlere strammer op. Min bådklub har utallige gange råbt op, deltaget i den offentlige debat, gjort vanvidssejlerne til hadeobjekter og arrangeret møder med de ansvarlige myndigheder. Men ingenting er sket.
Nu skete det ultimativt forfærdelige, to blev dræbt og flere såret.
Min opfordring er, at alle ansvarlige sætter sig sammen og forsøger at finde løsninger til at bekæmpe vanvidssejladsen.
Der er uprøvede muligheder, som min bådklub allerede i 2014 påpegede overfor både politikere og politi. I modsat fald vil anarkiet fortsat råde, og de stærke sejlere vil tyrannisere de svage.
Havnens image og miljø står på spil. Myndighederne bør have røde ører.
fortsæt med at læse


