0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

17 børn til én pædagog: Stop så det offentlige omsorgssvigt af børn

Forskningen har gang på gang slået fast, at børn, der har gået i kvalitetsbørnehaver, med tilstrækkeligt mange voksne, trives i barndommen og klarer sig bedre gennem hele livet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
JOACHIM ADRIAN (arkiv)
Foto: JOACHIM ADRIAN (arkiv)
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

17 børn til én pædagog, det er helt almindeligt, viste en Bupl-undersøgelse for nylig. Desværre kommer det ikke som en overraskelse. Sidste år ved samme tid var forholdet nogenlunde det samme.

Men det er ikke noget problem, siger børnenes minister og mener, at der er personale nok til vores børn. Jo, Mai Mercado, det er et stort og meget alvorligt problem. Det hører til blandt de største samfundsproblemer, som ansvarlige medlemmer af Folketinget burde stå i kø for at løse. Men kun forsvindende få partier er tilsyneladende parat til at løse problemet og lovsikre vores mindste et minimum af voksenkontakt.

»Offentligt omsorgssvigt« kalder professor Dion Sommer det, når børn tilbringer lange dage i fællesskabets vuggestuer og børnehaver med så lidt kontakt med voksne, at den er næsten ikkeeksisterende.

Den manglende lyst til politisk handling er ikke et udtryk for manglende viden om, hvad et tilstrækkeligt antal veluddannede pædagoger betyder for vores børn. Forskningen har gang på gang slået fast, at børn, der har gået i kvalitetsbørnehaver – altså børnehaver med et tilstrækkeligt antal veluddannede voksne – trives i barndommen og klarer sig bedre gennem hele livet.

Investeringer i de mindste er den investering, der giver det bedste afkast

De bliver gladere, bidrager mere til fællesskabet, bliver mindre kriminelle og i højere grad selvforsørgende. Investeringer i de mindste er den investering, der giver det bedste afkast. Det har vi lært af blandt andre den amerikanske økonomiprofessor James Heckman. Så fra den samfundsøkonomiske vinkel er flere voksne til vores børn en både god og langsigtet investering.

Vi ved godt, at det offentliges svigt ikke skyldes, at vores folkevalgte politikere ligger på den lade side. For kort tid siden kom regeringens udspil ’Stærke dagtilbud’ med bud på øget kvalitet blandt andet via styrkede pædagogiske læreplaner, udviklende læringsmiljøer og forbedret forældresamarbejde.

Så vi ved, at der er politisk fokus på de mindste og på dagtilbudsområdet. Vi forstår bare ikke, at den grundlæggende viden om, at fundamentet i en konstruktion skal være både stabilt og bæredygtig, inden man bygger ovenpå, ikke er nået politikerflertallet.

For hvad hjælper udviklende læringsmiljøer, når der ikke er tid til den basale omsorg? Hvad hjælper styrkede pædagogiske læreplaner, når der ikke er tid til at trøste et barn, der er ked af det, når bleen er våd alt for længe, når børns nysgerrige spørgsmål ikke bliver besvaret, fordi der ikke er tid til det – eller simpelthen fordi børn holder helt op med at stille spørgsmål, fordi de ved, at dialogen ikke er mulig?

Hvad hjælper styrkede pædagogiske læreplaner, når der ikke er tid til at trøste et barn, der er ked af det?

Vi har sagt det til hudløshed, men vi bliver ved, til budskabet er modtaget og forstået: Vores børn har brug for et minimum af veluddannede voksne i deres daginstitution. Det skal sikres gennem lovgivning i form af minimumsnormeringer.

Når den del er på plads, kan vi bygge videre og skabe trygge børn, der trives og udvikles og dermed tilegner sig læring. Og vi kan som forældre glæde os over vores børns gode liv i daginstitutioner med omsorgsfulde voksne og børnefællesskaber.

Som det ser ud nu, er der tale om offentligt omsorgssvigt, og det vil vi ikke udsætte vores børn for mere.

Indlægget er skrevet sammen med:

Flemming Linnebjerg Rasmussen, formand for Odense Forældreorganisation, Julie Kyndesgaard, formand for Københavns Forældreorganisation, Andreas Brandrup Elkjær, formand for Roskilde Forældreorganisation, og Morten Bowman, formand for Århus Forældreorganisation

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Læs mere