'Mette vil savne dig! Julie vil savne dig! Michael vil savne dig!'.
Åh kære Facebook, du gør det da heller ikke nemt for mig. Mon disse personer kommer til at savne mine likes, eller er det egentlig ikke lidt federe at mødes i virkeligheden? Jeg scroller videre og finder stædigt ’deaktiver profil’, hvorefter min blå ven insisterer på at få at vide, hvorfor jeg vil forlade ham. Facebook tigger mig om at blive, foreslår mig at finde nye venner og lover at skrue ned for irriterende notifikationer. Men lige lidt virker det. Jeg er virkelig done. Føler mig ret hipster-agtig. Og lettet.
Tillykke med din Facebook-fødselsdag - du er blokeretJeg har været på Facebook i snart 9 år. Jeg tør slet ikke regne ud, hvor mange dage, uger eller måneder jeg har brugt på at scrolle hvileløst gennem kattevideoer, memes, nyheder, madbilleder og diverse statusopdateringer, for ikke at tale om den tid, jeg har brugt på stalking. Jeg har ikke været særlig aktiv med opdateringer, kommentarer eller billeder selv, da jeg er en ret privat person.
Men jeg kan ikke komme uden om, at antallet af fødselsdagshilsner eller likes på et nyt profilbillede har haft en indvirkning på mit selvværd. Min endelige exit var et resultat af, at jeg kun havde negative følelser, når jeg loggede på. Jeg kunne nemt bruge et par timer dagligt på at dræbe mine hjerneceller langsomt. Omkring 80 procent af indholdet er ikke engang mine venners babyspam, ferie-selfies fra poolen eller politiske holdninger. Det er click-bait, falske nyheder, kædebreve, som man fik dem på sms i 2005, videoer med vold og terror, shit-tagging a la ’din første ven, som starter med M, er totalt dårlig i sengen’, og letkøbte ’del denne opdatering, hvis du hader dyremishandling’ eller ’like, hvis du vil støtte denne kræftsyge pige med 1 dollar’, og jeg kunne blive ved.
Socialdemokratiets medieordfører: Når Facebook nidkært kan fjerne billeder af bare bryster, kan de vel også fjerne falske nyhederJeg har brugt en del negativ energi på folks mangel på pli, tilsvininger bag skærmen, idiotiske holdninger og racisme. Indtil for et par år siden brugte jeg Facebook som en nyhedsstrøm, fordi jeg fulgte mange større medier, der postede en god blanding af relevante nyheder. Det gav mig et hurtigt overblik, og jeg kunne nemt klikke videre ind på mediets hjemmeside.
Anno 2017 er mine nyhedssider og de venners liv, jeg rent faktisk interesserer mig for, komplet druknet i sponsoreret indhold, konkurrencer og fremmede menneskers forlovelser for ikke at tale om målrettede annoncer, som straks angriber min startside, hvis jeg har googlet et par nye sko eller endda bare tænkt på at gøre det.
Og så må I gerne kalde mig småparanoid, for selv om jeg ikke er typen, der har tapet mit webcam til, så er det ret skræmmende, hvor meget Facebook er blevet ren Big Brother som i Orwells roman ’1984’.
Det gik også op for mig, at Facebook er forbundet med mange andre profiler og apps. Faktisk deaktiverede jeg ikke min profil én, men hele tre gange. Første gang gik det smertefrit. Anden gang, fordi min telefon bad mig logge ind igen, da alle mine kontakter er synkroniseret. Tredje gang, fordi jeg pludselig var logget ud af Spotify og måtte bruge en halv time med deres kundeservicemedarbejder, som meget tålmodigt kopierede min bruger og slettede min facebookkonto. Nu venter jeg bare på, at Instagram kræver mit login, eller Facebook spammer mig med kom-tilbage-e-mails.
Sådan slår du op med en lortet Facebook-venJeg er stadig lidt hyklerisk, for jeg har både LinkedIn, Snapchat og Instagram. Og min Facebook er kun deaktiveret, da jeg stadig bruger Messenger til beskeder. Men jeg håber, at mit exit fra dette tidsdræbende sociale medie vil være en øjenåbner bogstaveligt talt. Jeg savner at opleve verden i virkeligheden. Min gode gamle ven gennem 9 år må gerne lade mig være i fred. I stedet håber jeg, at mine venner, dem, der har mit telefonnummer og alt muligt, vil ringe til mig og høre om, vi skal ses.
fortsæt med at læse
