Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

»Hvis National-banken kan bestemme prisen på penge, hvilket den gør med renten i dag, kan den også bestemme mængden af penge«, siger Ole Bjerg, her foran Danmarks Nationalbank i København.
Foto: Thomas

»Hvis National-banken kan bestemme prisen på penge, hvilket den gør med renten i dag, kan den også bestemme mængden af penge«, siger Ole Bjerg, her foran Danmarks Nationalbank i København.

Debat

»Det er uværdigt at leve i et land, der ikke skaber sine egne penge«

I gamle dage var det Nationalbanken, der styrede seddelpressen og bestemte, hvor mange penge der skulle pumpes ud i samfundet. I dag har private banker overtaget pengeskabelsen, og boligmarkedet er gået amok. Nu må vi reformere hele banksektoren, mener lektor i økonomi og filosofi Ole Bjerg.

Debat

Danmark skal have et helt nyt bank- og pengevæsen, hvis vi skal afværge nye finanskriser og lægge en dæmper på boligprisernes himmelflugt. Sådan lyder det radikale opråb fra Ole Bjerg, lektor i økonomi og filosofi ved Copenhagen Business School, der i sin nye bog ’Vores penge i vores bank’ giver sit bud på en reform:

Fremover skal alle danskere have deres lønkonto i Nationalbanken og ikke – som i dag – i private banker.

Samtidig skal Nationalbanken generobre sit monopol på at skabe penge. I dag foregår en stor del af pengeskabelsen i de private banker, når bankrådgiveren med et snuptag kan udlåne millioner i elektroniske penge til en kunde, der f.eks. vil købe et nyt hus.

Med Ole Bjergs reform vil de private banker ikke kunne udlåne flere penge til danskerne, end bankerne selv ligger inde med.

»Vi må desværre erkende, at vores pengevæsen har spillet fallit. I det 21. århundrede er langt de fleste penge blevet elektroniske, og pengeskabelsen foregår i dag i private bankvirksomheder, der skaber en overflod af elektroniske kontopenge, som smadrer vores boligmarked og skaber en ustabil pengemængde. Nu må Nationalbanken vågne op og tage kontrollen over skabelsen af denne nye slags penge, præcis som den gjorde for 200 år siden, da man gik fra sølvmønter til pengesedler«, siger Ole Bjerg.

Hvordan kan Nationalbanken det?

»Nationalbanken skal sige: Dengang jeg blev stiftet for 200 år siden, fik jeg monopol på at lave de fysiske penge, så der var kontrol med pengemængden. Nu har vi så fået en digital økonomi med digitale penge, så nu skal jeg have monopol på at lave de digitale penge. It’s that simple! I dag har vi deponeret magten over den elektroniske pengeskabelse i nogle private bankvirksomheder, der har som primært mål at tjene penge til sig selv og deres aktionærer. Det er ikke, fordi de er onde eller dumme – det er bare sådan, bankerne er indrettet. De er ikke designet til at tage samfundsmæssige hensyn. Det er grundlæggende et spørgsmål om suverænitet. Jeg synes, det er uværdigt at leve i et land, der ikke skaber sine egne penge, og som ikke selv kan styre, hvor mange der bliver skabt. Det er jo helt sindssygt, når man tænker over det. Det er en form for monetær kastration!«.

Det må du lige skære ud i pap; hvordan er det, private banker i dag ’skaber’ elektroniske penge?

»Banker skaber penge, når du går ind i din bank og beder om et lån på 2 mio. kr. Så opskriver banken din konto med 2 mio. kr. og skriver samtidig i sit regnskab, at du nu skylder banken 2 mio. kr. I det øjeblik er der skabt 2 mio. kr. i vores samfund, som du så kan skyde ind i boligmarkedet, hvor priserne vil fortsætte med at stige, så længe bankerne selv kan skabe pengene. Det er denne fupmarkedsmekanisme, der styrer vores boligmarked i dag, og det er ikke sundt«.

I de sidste 10 år har jeg næsten tjent lige så mange penge på at eje en bolig som på at gå på arbejde. Det er ikke et sundt samfund, og det må stoppe

Men har banken ikke selv lånt de 2 mio. kr. i Nationalbanken, som den nu låner ud til mig?

»Nej, det er forkert. De private banker har udlånt langt, langt flere penge til danskerne, end bankerne selv har lånt i Nationalbanken. Det er en udbredt misforståelse, at der skulle være en direkte forbindelse her«.

Hvad vil din reform gøre ved det?

»Bankerne skal kunne flytte rundt på de penge, der allerede er i samfundet, men de vil ikke selv kunne skabe dem. Det betyder, at en bank først skal låne 2 mio. kr. af én kunde, før den kan låne 2 mio. kr. ud til en anden. Det er i virkeligheden banking back to basic. Det vil samtidig sætte gang i en markedsmekanisme, hvor priserne på boliger kommer til at afhænge af, hvor mange penge der reelt er i omløb«.

Boligpriserne vil falde?

»Boligpriserne vil falde, fordi bankerne vil få sværere ved at låne penge ud, det er klart. Og det er helt nødvendigt. Et almindeligt menneske på 23 år har i dag ikke en jordisk chance for at købe en bolig, der ligger i nogenlunde afstand til hans eller hendes uddannelsesinstitution eller arbejdsplads. Det er blevet så sindssygt dyrt. I de sidste 10 år har jeg næsten tjent lige så mange penge på at eje en bolig som på at gå på arbejde. Det er ikke et sundt samfund, og det må stoppe«.

Hvis boligpriserne falder, vil mange ejere blive teknisk insolvente. Vil din reform ikke gøre danskerne fattigere?

»Man kan ikke på den ene side sige, at vi skal stoppe boligboblen, og på den anden side sige, at det ikke må gå ud over nogen. Så jo, det vil gå ud over de rigeste. Men vi vil alle få et mere robust samfund, hvor vi hele tiden kender mængden af penge, og hvor den økonomiske aktivitet i højere grad styrer uden om boligmarkedet og retter sig mod produktive investeringer, der giver reel vækst«.

Men ikke nok med at du vil fratage bankerne muligheden for at skabe penge som i dag – du vil også flytte alle danskeres lønkonti fra de private banker og over i Nationalbanken. Hvorfor det?

»Det er jo grundlæggende absurd, at alle danskere i dag er tvunget til at udlåne vores penge til en privat virksomhed, hvilket reelt er det, der sker, når vi får vores løn udbetalt på en konto i en privat bank. Vi har ingen anden mulighed. Derfor foreslår jeg, at vores lovpligtige lønkonto står i statens bank, hvor vores skat kan blive trukket, og hvorfra vi kan betale med et Nationalbanken-dankort eller en Nationalbanken-betalings-app på smartphonen. I dag privilegerer vi de private banker, når de får adgang til vores lovbestemte lønkonti, og det skal vi holde op med. Det er på høje tid, vi begynder at behandle banksektoren som enhver anden privat sektor i samfundet«.

Men vil det så sige, at Nationalbankens ansatte skal sidde og bøvle med 5 mio. danskeres privatøkonomi?

»Nej, for vi vil ikke kunne trække over på vores konto i Nationalbanken. Nationalbanken skal ikke sidde og kreditvurdere folk. Det kan de slet ikke – det er ikke deres kompetence. Så vil man låne penge, må man fortsat søge over i de private banker, der kan tiltrække indskydere og vurdere eventuelle låntagere. Det er hårdt arbejde, og det må bankerne gerne tjene penge på. Jeg er som sådan ikke modstander af, at vi fortsat har banker. Men de skal ikke selv kunne skabe penge, og vi skal ikke tvinges til at bruge dem«.

Reform skal ruste os mod kriser

Står det til Ole Bjerg, skal Nationalbanken spille en langt større rolle i samfundet. Hvor den i dag primært fungerer som ’bankernes bank’, der holder hånden under den private bankdrift, skal den fremover være ’statens bank’, der fører en aktiv pengepolitik og egenhændigt styrer mængden af penge i samfundet – også de elektroniske.

»Nationalbanken er et demokratisk anliggende, og vi borgere bør i langt højere grad diskutere, hvordan vi vil bruge den. Skal vi finde os i, at den fortsætter med at være reaktiv og bare løber i hælene på alle mulige private aktører, der er i fuld gang med at ændre vores penge? Eller skal Nationalbanken være proaktiv og selv definere, hvordan de nye penge skal se ud og skabes? Jeg synes, Nationalbanken skal komme frem i skoene og lave en pengereform«.

Hvad bliver Nationalbankens rolle, hvis din reform bliver gennemført?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Nationalbanken får sit monopol på at styre pengemængden i samfundet tilbage. Det betyder, at pengemængden vil være stabil, og at vi altid ved, hvor mange penge, der er i omløb. Så kan penge ikke bare forsvinde eller dukke op ud af det blå, og det vil skabe en langt mere stabil økonomi, der vil stå langt bedre rustet til fremtidige finanskriser«.

Det er stensikkert, at det vil ske, men Danmark vil nok ikke være firstmover

Hvordan kan Nationalbanken vide, hvor mange penge samfundet har brug for?

»Hvis Nationalbanken kan bestemme prisen på penge, hvilket den gør med renten i dag, kan den også bestemme mængden af penge. Det ser jeg ikke som noget problem. Det kan være, at den vurderer, at vi hvert år bør opskrive pengemængden i samfundet med 4 pct. Hvis vi har 1.100 mia. kr. i økonomien i år, skal vi altså have 44 mia. nye kr. ind i økonomien næste år. De 44 mia. kr. kan Nationalbanken så sende over til politikerne på Christiansborg, som kan bruge pengene til at skabe et bedre samfund – f.eks. ved at sænke skatten, så folk får flere penge mellem hænderne, hvilket vil sætte gang i produktionen. Jeg siger ikke, at Nationalbanken altid vil kunne ramme rigtigt, og at pengemængden i al fremtid vil være den rette. Men det benchmark, den vil skulle måle sig i forhold til, er så ringe, at den næsten kun kan gøre det bedre. Bankernes track record inden for pengeskabelse er simpelthen elendig«.

Hvad ville EU-kommissionen sige, hvis vi i morgen besluttede, at Nationalbanken skulle skabe penge, som politikerne kunne bruge efter forgodtbefindende?

»Den vil sige, at hvis I overfører penge fra Nationalbanken til staten, så overtræder I artikel 123 i Lissabon-traktaten, der siger, at centralbanker ikke må finansiere offentlige institutioner. Dertil er mit svar: Det var da pudsigt. Der er ellers ingen grænser for, hvor mange paragraffer Den Europæiske Centralbank (ECB) har overtrådt i forbindelse med den seneste finanskrise. EU har altså et aldeles selektivt forhold til, hvem der må overtræde hvilke paragraffer. Jeg tror sagtens, man kunne finde en model, der gjorde det muligt at overføre de 44 mia. kr. til Christiansborg. Man kunne f.eks. kalde det ’overførsel af Nationalbankens løbende overskud’. Det overføres allerede til staten i dag«.

Men er det ikke farligt at knytte Nationalbanken for tæt til Finansministeriet? Kan det ikke ende med, at det så bliver politikerne, der styrer pengemængden, og ikke Nationalbankens eksperter?

»Selvfølgelig skal der være en grænse for, hvad skiftende regeringer kan bruge Nationalbanken til. Men helt grundlæggende har jeg svært ved at se, hvorfor det skulle være en dyd, at Nationalbanken er uafhængig af vores folkestyre. Hvilke andre vigtige institutioner i vores samfund ville vi acceptere var det? Var det trods alt ikke bedre, at Nationalbanken var afhængig af de folkevalgte politikere end af finanssektoren, som tilfældet er i dag?«.

Alle politikere burde bakke op

Lyder det hele lidt for utopisk? Ikke hvis man spørger Ole Bjerg. Han er sikker på, at Danmark inden for en overskuelige årrække får en reform af pengevæsenet i stil med den, han skitserer her.

»Det er stensikkert, at det vil ske, men Danmark vil nok ikke være firstmover. Jeg tror, det kommer til at ske i et eller andet land inden for de næste to år, og Danmark vil så komme efter. Det her er noget, man seriøst overvejer i mange lande. Bank of England er allerede i gang med et forskningsprojekt, der udreder mulige løsninger. Svenskerne siger, at de inden for to år træffer en beslutning om det. Kineserne, russerne, canadierne og australierne kigger på det. Selv ECB kigger på det«.

Men helt ærligt – du foreslår et radikalt opgør med hele vores bank- og pengesystem. Hvordan pokker skulle det kunne blive til virkelighed?

»Det her er ikke radikalt. Det er faktisk en meget moderat løsning på de problemer, vores pengesystem har skabt. Det her er altså ikke en eller anden far out tåget kommunistidé. Det er noget, bankerne og centralbankerne selv er begyndt at tale om. De kan jo godt se, at det ikke kan fortsætte på denne måde. Vores økonomi kan simpelthen ikke bære det«.

Men hvem skulle foreslå det andre end dig? Du hører jo ingen politikere sige, at vi skal ændre bankerne fuldstændig og flytte 5 mio. bankkonti ind i Nationalbanken ...

»Nej, og det undrer mig faktisk, at der ikke er en eneste politiker, der siger ’den napper jeg’. Vores politikere er ekstremt bange for at beskæftige sig med forslag, der ligger uden for, hvad man normalt taler om på Christiansborg. Vi mangler en Glistrup på det her område. Men hvis Lars Rohde (direktør for Danmarks Nationalbank, red.) gik til politikerne og sagde, at det her er en knaldgod idé, så tror jeg, mange politikere ville sige ’øh, jeg forstår ikke engang, hvordan det foregår i dag, men hvis du siger, det er en god idé, så lad os gøre det’«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvorfor gør Rohde så ikke det, hvis det er så god en idé?

»Fordi Nationalbanken på godt og ondt er en meget konservativ institution. Den har ikke for vane at gå foran – den er afventende. Men hvis Nationalbanken vil skabe en solid og stabil økonomi, skal Lars Rohde gøre det. Men det er klart, at beslutningen om en reform skal tages politisk«.

Kan du forestille dig andre end den yderste venstrefløj, som vil bakke op om det?

»Ja, er du sindssyg. Det er da totalt liberalt det her. Det handler om at privatisere bankerne, så bankerne kan indgå i en sund markedsstyret økonomi. Og for de nationalt sindede handler det om at tage kontrollen tilbage med vores egne penge. Det her er noget, alle politikere burde bakke op om«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce