0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bullshit-alarm: Hvad laver et Disruptionråd, og hvad laver Hella Joof i et Disruptionråd?

Den teknologiske udvikling er måske nok voldsom og hurtig, men det er altså ikke i samme kategori som industrialiseringen eller kvindernes frigørelse i de foregående generationer. Kort sagt: Disruption er bullshit og sludder.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi skal forlæns ind i fremtiden som indianerne, der brænder hele lortet ned hvert 7. år og begynder forfra. Det er sådan cirka budskabet fra regeringens Disruptionråd i en ny video med skuespilleren Hella Joof.

Men hvem er de indianere, og hvorfor skal vi gøre som dem? Hvad laver et Disruptionråd, og hvad laver Hella Joof i et Disruptionråd? Og ikke mindst – hvad siger forsikringsbranchen og brandmyndighederne til det forslag?

Vrøvlet skal selvfølgeligt ikke forstås bogstaveligt. Det er sådan noget underfundig 90’er-ironi, hvor man fremstår som idiot, både hvis man tager det alvorligt, og hvis man undlader.

Disruption betyder bare forstyrrelse eller afbrydelse, men er på det seneste blevet et moderne management-gajolpakkeord

Disruption betyder bare forstyrrelse eller afbrydelse, men er på det seneste blevet et moderne management-gajolpakkeord. Det er populært, fordi alle kan lægge i det, lige hvad de lyster.

I praksis er det ideen om, at vi indtil nu har levet i en stillestående Bedstemor And-alder i kontrast til nutiden – som i NU! – hvor intet er varigt, og alting bliver ’disruptet’. Erhvervsbrancher. Teknologier. Ideologier. Alt!

Det er det argeste sludder.

Min mormor blev født lige efter den russiske revolution. Min morfar året før Første Verdenskrig. Som unge skjulte de våben fra tyskerne og deltog på den måde i det 20. århundredes største omvæltning: Anden Verdenskrig. De var også nogle af de første på Thyholm, der fik personbil, køleskab og fjernsyn.

Deres forældre blev født i et muskeldrevet landbrugssamfund med mennesker og trækdyr. Så kom jernbaner, radio, elektrisk lys og maskiner, der kunne dreje, knuse og grave med hundrede mænds styrke. Et samfund, hvor de store jordejere tabte magten til den nye industriadel i byerne.

Min mor kommer fra en lang linje af gårdmandskoner i Landbodanmarks middelklasse, der ejede jord, men også deltog i produktionen. Bemærk ordet gårdmandskoner. I årtusinder var en pige underlagt sin far. Så blev hun kvinde og gift til en ny husbond.

Men ikke min mor. Hun tog hver morgen toget til havne- og industribyen Struer. Her gik hun på gymnasiet og lærte at drikke øl og holde kæreste. Som lærerpar blev hun og min far den første generation af velfærdsstatens løn- og vidensarbejdere. Noget af en rejse på 100 år.

Ved at bilde os selv og hinanden ind, at intet af det, vi hidtil har indrettet vores liv efter, gælder, taler man til krybdyrhjernens frygt og hang til overreaktion

Hvad har jeg selv oplevet? Murens fald, men det er jo ikke, fordi Rusland ikke stadig er der. Uden tårnenes fald i 2001 var jeg næppe blevet soldat i Afghanistan. En alvorlig krig for os, der deltog, men en mindre træfning i sammenligning med 1864. Dengang var Danmarks eksistens på spil. I dag er det bare lidt kikset, at vores krige går så dårligt.

Den teknologiske udvikling er til gengæld voldsom. Især internettet og informationsteknologien. Det er smart, at jeg i dag løber rundt med en håndholdt computer med adgang til alverdens samlede viden, og at der findes apps til alt muligt, men helt ærligt; det er altså ikke i samme kategori som industrialiseringen og kvindernes frigørelse.

Kort sagt: de forandringer – eller disruption – vi oplever i dag, er ingenting sammenlignet med de foregående generationer.

Mange af dem, der taler henført om disruption, er sikkert blot historieløse narcissister, der anser deres egen samtid som værende helt særlig og unik, men det er svært ikke også at nære mistanke om en politisk agenda, der handler om at delegitimere modstand mod teknokraternes modeluner.

Det er en kendt sag, at skal man manipulere med mennesker, så er det en fordel at sætte os i en tilstand af chok og forvirring. Ved at bilde os selv og hinanden ind, at intet af det, vi hidtil har indrettet vores liv efter, gælder, taler man til krybdyrhjernens frygt og hang til overreaktion. Vi må hellere afskaffe velfærdsstaten lige nu, inden japanerne/kineserne/robotterne kommer.

Mennesket har til alle tider troet, at enden var nær. Jesus og hans disciple var overbeviste om, at de levede i de sidste dage. Så døde gud, og i 70’erne var det naturressourcerne, der ville slippe op, og i 80’erne var det atomkrig. Enhver tid sin eskatologi.

Uden tårnenes fald i 2001 var jeg næppe blevet soldat i Afghanistan. En alvorlig krig for os, der deltog, men en mindre træfning i sammenligning med 1864

Men i dag er problemet ikke manglende forandringsparathed. Det er i højere grad, at tusinder går ned med stress og angst, fordi deres liv er usikkert. Prøv at fortælle en iraker eller en afghaner, at disruption er godt. Mon ikke de ville tilbyde en byttehandel? Så kunne vi få et land med ild i, mens de kunne kede sig i post-modernitetens ulidelige lethed.

Annonce

Det betyder selvfølgelig ikke, at dagene ikke kan være de sidste. Vi står muligvis på tærsklen til en robotrevolution og singularitet, der kan afskaffe al mangel, og et medicinsk gennembrud med noget nær evigt liv. Se, det ville være forandring, men det er ikke hvad Disruptionrådet bruger tid på. De hylder Angry Birds, Farmville og alt det andet lort, vi konstant inviteres til på Facebook som ’den fjerde revolution’.

Når statsministeren taler om disruption, så er det, fordi han har opgivet at overbevise vælgerne om sin politik. I stedet bruger han samme retoriske kneb som den forrige regering med ’nødvendighedens politik’, for hvem kan være imod den?

Disruption skal bruges offensivt til at hive danske arbejdere ned på rumænske overenskomster og lignende, men når begrebet så møder kritik, ja, så betyder det bare noget med nytænkning, og det kan ingen jo være imod.

Både de røde og de blå partier har lært af reklameindustrien at pakke deres produkt ind i meningsløs sortsnak for at gøre det nemmere at sælge det, men derved undergraver de deres egen eksistens. Hvis vi afpolitiserer udviklingen, så er der ikke noget behov for partier og folketing. Så kan vi nøjes med embedsmænd og et kvalificeret Disruptionråd.

De engelske modeord gør det samtidig nemt at afvise alle os, der ikke er så imponerede af de hurtigtsnakkende konsulenttyper. Vi fremstår som gamle nostalgikere, der stadig vælger at gå, selv om hjulet for længst er opfundet. Over for os står en masse smart-i-en-fart vrøvlevulkaner og sælgere af varm luft. De lyder kloge, men det er bullshit. Kejseren er nøgen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Læs mere