Nogle gange har tidsånden både skikkelse og navn. Lige for tiden hedder den Hella Joof. Hun er her og der og alle vegne, og der er ingen grænser for, hvad hun overkommer og kan.
Hun instruerer de sorgmuntre moderne folkekomedier, vi alle sammen går i biografen og ser, om parforhold og generationskløfter her i begyndelsen af det 21. århundred. Og måske er det ikke verdens bedste og mest grænseoverskridende filmkunst, men de er hyggelige, og der er noget om kærlighed på sådan en menneskelig og lidt skæv sjov måde. Man røres måske ikke i sin grundvold, men kan godt se, hvad det drejer sig om.
