I udvisningssagen mod den stakkels 13-årige Yiming Liu har Inger Støjberg og regeringen endnu engang bevist, at de opfører sig teknokratisk og magtfuldkomment over for udenlandske børn. Var et dansk skilsmissebarn udsat for samme behandling, havde det vækket ramaskrig.
Sagen startede, da pigens kinesiske mor og danske stedfar ansøgte om at få kinesisk-fødte Yiming Liu familiesammenført.
Moren har forældremyndigheden og været eneforsørger de sidste otte år. Den biologiske far i Kina er så godt som ikke-eksisterende i pigens liv. I september kom pigen hertil, og på rekord tid har hun lært sig dansk, fået skolekammerater og arrangerer danseundervisning for mindre børn i fritiden.
Nu har Udlændingestyrelsen så besluttet at udvise hende uden hverken at konsultere skolelærere, psykologer eller specialister i kinesiske forhold. End ikke et møde med barnet og familien har man fundet nødvendigt.
Det synes, som om styrelsen er blind for menneskelige relationer og den helt afgørende betydning, som fællesskabet har for familien. I stedet ser man på en række politisk udvalgte præmisser af overvejende økonomisk karakter, hvor det ud fra helt subjektive kriterier skønnes, om en vellykket integration er mulig.
Datterens veninde skal udvises efter syv år: Helt almindelig 45-årig lovlydig mor har fået nokAt moren – i fuld overensstemmelse med tidens krav – investerer al sin tid i at lære dansk for at fremskynde sin integration, skulle man tro talte til familiens fordel. Men i stedet vælger embedsmændene at lægge vægt på, at hun ikke arbejder.
At pigens kinesiske familie begrænser sig til to gamle, pensionerede bedsteforældre, en far, der stort set ikke har set hende i otte år, samt en morbror og kusine i det nordlige Kina langt fra Yimings hjemby, styrker kun styrelsen i sin afvisning på ophold. Pigen skal forlade Danmark inden for fem dage. Grundet Kr. Himmelfart har familien dog reelt kun to dage at reagere i.
Jeg er rystet over, at mennesker, der opholder sig i Danmark, ikke har lige ret for loven. Hvad blev der af Lars Løkkes mantra om, at de, der kan og vil, skal være velkomne?
Vi har en integrationsminister, der fejrer 50 love om eksklusion uden at levere ét eksempel på bedre inklusion. Kristendemokraterne står fast på, at den, der kommer til Danmark, skal pakke sin mentale kuffert ud og deltage i samfundet.
Nu mangler vi så kun, at regering og opposition lukker op og byder velkommen. Det gælder vores borgerlige frihed.
fortsæt med at læse
