Når man vil forklare det danske demokratis svage folkelige forankring, lyder den hurtige diagnose, at befolkningen af forskellige grunde ikke ønsker at engagere sig i partier, politiske møder og demokratiske samtaler. Den gennemsnitlige dansker har travlt med familie, karriere og hverdagens praktiske gøremål, og det er nogen gange rigeligt.

Man kan imidlertid med meget god ret fremføre en anden diagnose. Den tager udgangspunkt i en beskrivelse af den moderne politikers centrale egenskaber og adfærd. Her er pointen, at politikerne gør alt, hvad de kan, for at holde borgerne på afstand. Borgerne ville nemlig meget hurtigt ødelægge politikernes spil.