Når man ser på listen over »vigtige topmøder« og »afgørende sluterklæringer« i løbet af de seneste 25 år, kan man få fornemmelsen af, at verdens politikere virkelig har rykket den globale klimapolitik. Realiteten er, at de mange møder og erklæringer stort set ikke har ændret et komma ved den katastrofekurs, kloden er slået ind på som følge af et eksponentielt stigende energiforbrug. Mens vedvarende energiformer fortsat kun tegner sig for ganske få procent af det samlede energiforbrug, bliver den globale stigning i brugen af fossile brændstoffer bare ved med at banke derudad.

»Vi har isoleret klimapolitik til, at det er noget, der foregår omkring de mødeborde, hvor man holder skåltaler, og som afsluttes med, at der kommer nogle kransekagefigurer og skriver dokumenterne under. Men reelt set er energi- og transportpolitik blevet afpolitiseret. Det er ikke politikerne, der træffer de afgørende beslutninger. Se bare på transportsektoren, der på europæisk plan forbliver nærmest fuldstændig ureguleret. Så ja, de mange ’vigtige’ og ’afgørende’ topmøder mellem politikerne er i virkeligheden en afledningsmanøvre«.