»Jeg arbejder på et bosted for psykisk syge og sårbare. Med al den dokumentation og det bureaukrati, vi hver dag skal igennem, er det, som om det vigtigste er, at vi har ryggen fri, og ikke, at vi rent faktisk udretter noget for de mennesker, vi arbejder med.
Alle mine kollegaer oplever, at der bliver skåret ned igen og igen, alt imens dokumentationskravet er det samme.
Hvordan skaber man mere velfærd for færre penge – det er noget af det, der optager mig mest. For jeg kan jo forstå, at vi skal spare. Og selvfølgelig skal vi dokumentere det arbejde, vi laver, det er jeg jo ikke som sådan imod.
Men det kan ikke nytte noget, at man skal dokumentere mere, men for færre ressourcer. Vi skal til at se på ledelse på en ny måde, for vi kan ikke fastholde bureaukratiet i det omfang, vi har nu.
Ledelse kan ikke udelukkende handle om kontrol.
Der synes jeg, den såkaldte tillidsreform, som regeringen har rullet ud, den mangler jeg godt nok at se blive implementeret ude i den virkelighed, jeg arbejder i. Jeg tror rigtig meget på tillidsreformen, og jeg er tilhænger af dens mission, men jeg mangler at se den udført. Hvor blev den af?
For vi er nødt til at lede med tillid, det der med kontrol, det er bare falsk tryghed.
Man kan ikke kontrollere alle aspekter af velfærdsarbejdet. Slet ikke i det arbejde, vi udfører med de borgere, vi har. Det kommer til at handle alt for meget om, at vi skal have vores ryg fri. Jeg hader at skulle have min ryg fri.
Selvfølgelig sørger jeg da for at sikre mig selv og det arbejde, jeg laver, men jeg vil hellere rent faktisk gøre noget og hjælpe nogen og så risikere at blive fyret, end jeg bare hele tiden vil sørge for at have den ryg fri. Det er der altså ikke meget fremdrift i. Man fornemmer hele tiden, at det vigtigste er, at Ekstra Bladet ikke skriver noget om os som bosted. Men det kan jo ikke være en værdi i sig selv at undgå det.
Vi bliver nødt til at have en grundig snak om, hvad der giver mening for medarbejderen at dokumentere. Det skal kun være det, der giver faglig mening i forhold til at kunne følge en udvikling eller hjælpe med overleveringen til de næste.
På den måde kan vi igen flytte fokus til borgerne. Det bør jo være den vigtigste opgave i velfærdssektoren«.
Fortalt til Silja Thøgersen.
fortsæt med at læse
