Medarbejderne er vores allervigtigste ressource i den offentlige sektor. Derfor skal de naturligvis være med til at udvikle vores velfærd.
7 ud af 10 offentligt ansatte har forslag til, hvordan servicen kunne blive endnu bedre for de samme penge. Det viser en undersøgelse, LO netop har lavet. Desværre bliver medarbejderne ikke spurgt.
Vi går altså glip af nogle brandgode ideer fra medarbejdere, der arbejder med det her hver evig eneste dag. Det skal vi selvfølgelig have i spil. Vi skal sætte innovation på dagsordenen.
Nekrolog: Skat blev et offer for alvorlige omsorgssvigtVi skal sikre en kultur på arbejdspladsen, hvor der er plads til, at man taler åbent om det, der skal forbedres. Hver 3. ansat har inden for det seneste år undladt at gøre opmærksom på kritisable forhold. Det er der ingen, der vinder ved.
Vi bliver flere ældre og børn. Og vi har et stort ønske om, at vi skal øge kvaliteten i den offentlige sektor.
Alligevel har regeringen besluttet sig for at sætte den på smalkost. Menuen står på stramninger. Det hænger ikke sammen.
Hver 3. ansat har inden for det seneste år undladt at gøre opmærksom på kritisable forhold. Det er der ingen, der vinder ved
Regnestykket er simpelt. Når flere får brug for offentlig service, er det umuligt samtidig at hive sparekniven frem.
Det tager regeringen dog ikke højde for i sin 2025-plan. Helt konkret betyder regeringens plan, at servicen bliver skåret med omkring 14 milliarder kroner frem mod 2025. Det er en direkte forringelse af vores alles velfærd.
Allerede sidste år var der en ganske svag udviklingen i det offentlige forbrug. Næste år får kommunerne og regionerne også kun et meget beskedent løft i servicerammen.
Jeg frygter også, at den umættelige spareiver på det statslige område fortsætter, når finanslovsforslaget bliver offentliggjort efter sommerferien.
Psykolog: Vi er vidne til en stigende dehumanisering af arbejdslivet i DanmarkMen vi skal investere i vores velfærdssamfund. Kun sådan vil Danmark også fremover være et af verdens rigeste, mest lige og mest trygge samfund. Det kræver, at innovation og investeringer går hånd i hånd – og en garanti for, at hvis man sammen sparer ét sted, skal pengene bruges igen et andet sted i det offentlige. Og så skal vi sikre os, at vi bruger de rigtige folk med de rigtige kvalifikationer de rigtige steder.
Jeg taler med mange offentligt ansatte, der oplever, at de bruger alt for meget af deres arbejdstid på papirarbejde.
Samtidig bliver HK’erne, der er uddannet til at tage sig af papirarbejdet, afskediget.
Samlet set har de kommunalt ansatte måttet sige farvel til hele 36.000 kollegaer siden 2010. Det rammer flere med erhvervsfaglig end akademisk uddannelse.
Og så rammer det i sidste ende os alle sammen – for det betyder færre varme hænder.
fortsæt med at læse



