Danmark er et af verdens rigeste lande. Men samfundsudviklingen har også medført, at antallet af ikke-psykotiske lidelser, det vil sige især stress, angst og depression, på blot ti år er øget fra godt 80.000 årlige tilfælde til nu mere end 120.000 årlige tilfælde. Et stort antal mennesker er dagligt sygemeldte på grund af arbejdsrelateret stress.
Læg hertil al den lidelse hos de familiemedlemmer, der er berørt. Den samme tendens gør sig gældende, når vi ser på børn og unges mentale helbred: Her viser de nyeste sundheds- og trivselsundersøgelser en markant stigning i dårligt mentalt helbred hos børn og unge generelt.
Mange danskeres arbejdsliv er præget af oplevelsen af at befinde sig i et dagligt krydspres, hvor krav og ressourcer ikke hænger sammen.
Løsningen er ikke at rekruttere ’robuste medarbejdere’, som vi ser det i mange jobannoncer. For mental robusthed er hverken et skjold eller et lag teflon, der sikrer os immunitet overfor dårlige arbejdsforhold. Dårligt psykisk arbejdsmiljø påvirker alle – også robuste individer. Det handler om at sikre rammer og vilkår for arbejdet, der beskytter den enkelte mod risikobetingede, stressfyldte belastninger.
Robusthed er blevet et buzzword. Men hvorfor så meget hype omkring dette begreb? Selvom mange næsten er blevet ’allergiske’ overfor ordet, så er formlen for robusthed mere aktuel end nogensinde. Mens robusthedsbegrebet indtil for nogle få år siden mest var noget, udviklingspsykologer og forskere var optaget af, er det nu blevet noget, alle har en holdning til.
Men hvad ligger der i definitionen på robusthed? Mental robusthed er en psykologisk færdighed, der hjælper os til at håndtere stress, udfordringer og svære hændelser.
Selvfølgelig spiller biologi, genetik, opvækst og personlighed ind, men robusthed er først og fremmest noget man udvikler, når man har mødt modgang, og fundet en måde at håndtere disse udfordringer på.
En af de mest kendte forskere på robusthedsområdet, Ann Masten, som har biddraget igennem mere end 40 år med robusthedsforskning, kalder ligefrem fænomenet for ’ordinary magic’ – eller hverdagens magi.
Men flere og flere oplever, at deres iboende robusthed ikke længere rækker. Der er mange og komplekse årsager til dette, og handlingsanvisninger bliver hurtigt til handlingslammelser. Så hvad gør vi? Som politiker, som leder, som menneske?
Vi er vidne til en stigende dehumanisering af arbejdslivet. Vi ser flere og flere stressreaktioner – især i offentlige virksomheder, men også i det private erhvervsliv. Det er både ledere og medarbejdere, som bliver syge af at gå på arbejde.
Stress koster hvert år det danske samfund 16 mia. kroner – en regning, som primært betales af danske virksomheder i tabt produktion. WHO peger på, at depression, som ofte følger i kølvandet på stress, bliver det mest alvorlige sundhedsproblem i 2020, hvis vi ikke sætter ind med forebyggelse.
Jeg får sådan en lyst til at råbe: ’Stop tyven! Nogen eller noget er løbet med vores medfødte sindsro, overskud og modstandskraft – og vi vil gerne have det tilbage!’
Eva Hertz
De økonomiske rationaler, som styrer den politiske dagsorden, herunder et nærmest absurd fokus på økonomisk vækst, produktivitet og effektivitet, skal paradoksalt nok opnås gennem besparelser, nedskæringer og downsizing. Det er en væsentlig kilde til, at vi slider vores mentale robusthed i laser.
I den offentlige sektor er kombinationen af new public management og fokus på besparelser kilden til, at mennesker ikke trives i deres arbejdsliv, fordi der bliver mindre og mindre tid til at løse kerneopgaven, og fordi mennesker skal måles og vejes.
Jeg får sådan en lyst til at råbe: ’Stop tyven! Nogen eller noget er løbet med vores medfødte sindsro, overskud og modstandskraft – og vi vil gerne have det tilbage!’.
Er du politiker, er dette et opråb, der maner til mere eftertænksomhed og besindighed i politiske beslutninger – om at ændre kursen til en ny retning, hvor det ikke alene er økonomiske rationaler, der styrer, hvordan vi organiserer os.
I stedet skal vi styre mod mindre hidsige krav til vores mentale robusthed, som levner plads, tid og overskud til stærke, meningsfulde sociale fællesskaber i hele livet – for såvel de små børn i daginstitutioner, i uddannelsessystemet og i arbejdslivet. Det handler om forebyggelse.
God ledelse er centralt for, at vi trives på arbejdet – man kan faktisk dø af dårlig ledelse.
I en stor undersøgelse fra det medicinske fakultet ved Karolinska Institutet i Stockholm påviste man en signifikant sammenhæng mellem dårlig ledelse og øget dødelighed blandt medarbejdere som følge af hjerteanfald. I studiet indgik godt 20.000 medarbejdere fra Sverige, Finland, Tyskland, Italien og Polen. Man fandt en forøget risiko på 25 procent for hjerteanfald, hvis man havde været udsat for dårlig ledelse. Og jo længere tid man var eksponeret for dårlig ledelse, desto større var risikoen for hjerteanfald hos medarbejderen (Westerlund et al. 2010).
I undersøgelsen blev dårlig ledelse defineret som ledere, der udviste egoisme, var straffende over for deres medarbejdere og hyppigt gav udtryk for deres vrede. For mange mennesker er arbejdslivet blevet en sfære for stor menneskelig lidelse, fremfor et sted hvor vi udover vores virkelyst, oplever mening og stærke sociale fællesskaber.
Vi møder ikke på arbejde som ubetingede rationelle væsener, og parkerer vores følelser og vores personlighed derhjemme
Eva Hertz
Vi har i årevis talt om betydningen af social kapital på arbejdspladsen, herunder vigtigheden af gode relationer til hinanden, tillid og en oplevelse af retfærdighed. Men hvordan får vi mere af det? Hvor står automaten med mere ’tillid’?
Det kræver en indsats i form af god ledelse, fleksible rammer og et godt arbejdsmiljø, der styrker den enkeltes mentale sundhed fremfor at ødelægge den. Vi møder ikke på arbejde som ubetingede rationelle væsener, og parkerer vores følelser og vores personlighed derhjemme. Vi er hele mennesker. Er du leder, så betragt dette som et opråb til at gøre dig umage for at styrke dine relationer til dine medarbejdere, udvis empati og medmenneskelighed, vær venlig, hjælpsom og nærværende. Selvom du som leder ikke kan frelse alle, så betyder denne medmenneskelighed meget.
Præstationssamfundet eksisterer ikke kun i arbejdslivet. Det er også flyttet ind i privatsfæren – godt hjulpet på vej af mulighederne for at være always on – online 24/7 – da langt de fleste danskere har adgang til internettet og dermed Facebook, Twitter, Instagram mv.
Skriv kommentar