0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Psykolog: Vi er vidne til en stigende dehumanisering af arbejdslivet i Danmark

For mange bliver glæden ved at gå på arbejde ødelagt af krav om øget effektivitet, målstyring og besparelser. Krydrer vi dette med dårlig ledelse, er der ikke mange af os, der kan fastholde vores mentale robusthed – og dermed et meningsfuldt liv.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mette Dreyer
Tegning: Mette Dreyer
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danmark er et af verdens rigeste lande. Men samfundsudviklingen har også medført, at antallet af ikke-psykotiske lidelser, det vil sige især stress, angst og depression, på blot ti år er øget fra godt 80.000 årlige tilfælde til nu mere end 120.000 årlige tilfælde. Et stort antal mennesker er dagligt sygemeldte på grund af arbejdsrelateret stress.

Læg hertil al den lidelse hos de familiemedlemmer, der er berørt. Den samme tendens gør sig gældende, når vi ser på børn og unges mentale helbred: Her viser de nyeste sundheds- og trivselsundersøgelser en markant stigning i dårligt mentalt helbred hos børn og unge generelt.

Mange danskeres arbejdsliv er præget af oplevelsen af at befinde sig i et dagligt krydspres, hvor krav og ressourcer ikke hænger sammen.

Løsningen er ikke at rekruttere ’robuste medarbejdere’, som vi ser det i mange jobannoncer. For mental robusthed er hverken et skjold eller et lag teflon, der sikrer os immunitet overfor dårlige arbejdsforhold. Dårligt psykisk arbejdsmiljø påvirker alle – også robuste individer. Det handler om at sikre rammer og vilkår for arbejdet, der beskytter den enkelte mod risikobetingede, stressfyldte belastninger.

Robusthed er blevet et buzzword. Men hvorfor så meget hype omkring dette begreb? Selvom mange næsten er blevet ’allergiske’ overfor ordet, så er formlen for robusthed mere aktuel end nogensinde. Mens robusthedsbegrebet indtil for nogle få år siden mest var noget, udviklingspsykologer og forskere var optaget af, er det nu blevet noget, alle har en holdning til.

Men hvad ligger der i definitionen på robusthed? Mental robusthed er en psykologisk færdighed, der hjælper os til at håndtere stress, udfordringer og svære hændelser.

Selvfølgelig spiller biologi, genetik, opvækst og personlighed ind, men robusthed er først og fremmest noget man udvikler, når man har mødt modgang, og fundet en måde at håndtere disse udfordringer på.

En af de mest kendte forskere på robusthedsområdet, Ann Masten, som har biddraget igennem mere end 40 år med robusthedsforskning, kalder ligefrem fænomenet for ’ordinary magic’ – eller hverdagens magi.

Men flere og flere oplever, at deres iboende robusthed ikke længere rækker. Der er mange og komplekse årsager til dette, og handlingsanvisninger bliver hurtigt til handlingslammelser. Så hvad gør vi? Som politiker, som leder, som menneske?

Vi er vidne til en stigende dehumanisering af arbejdslivet. Vi ser flere og flere stressreaktioner – især i offentlige virksomheder, men også i det private erhvervsliv. Det er både ledere og medarbejdere, som bliver syge af at gå på arbejde.

Stress koster hvert år det danske samfund 16 mia. kroner – en regning, som primært betales af danske virksomheder i tabt produktion. WHO peger på, at depression, som ofte følger i kølvandet på stress, bliver det mest alvorlige sundhedsproblem i 2020, hvis vi ikke sætter ind med forebyggelse.