Jeg er født i 1992. Midt imellem. For ung til selv at have kæmpet de store kampe, for gammel til bare at have arvet sejrene uden at vide, hvor de kom fra. Min generation er vokset op båret frem på en bølge af generationerne før os. Samfundsstoresøstre, mødre og debattører, der råbte højt fra scener, spaltemeter og middagsborde. For nogle af os betød det, at vi kunne læne os tilbage og tænke, at nogen nok tog sig af det. Og det gjorde de. I årevis.
Men på blot to uger mistede jeg, og resten af Danmark, to offentlige stemmer, som har støttet mig meget i udviklingen af mit blik.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
