Smukke stemninger fra Møn åbner filmen med havgus og porøst lys, og man tillader sig at håbe, at noget af denne dirrende, uheldssvangre vibe bliver et tilbagevendende æstetisk præg ved filmen. Fordi det er så smukt.
Men det er jo altid lovlig nemt at ønske, at man var sendt ud for at anmelde en anden film end den, man faktisk blev sendt ud til.




























