Et stigende antal gymnasier har gode erfaringer med karakterfrihed. Det er især tilfældet på Viborg og Odder Gymnasium, og på Øregård Gymnasium i København har man modtaget undervisningsmiljøprisen for karakterfriheden. Ideen er også blevet indarbejdet i den kommende gymnasiereform, og den nye undervisningsform har tilsyneladende en spændende fremtid.
Men hvilke resultater fører karakterfriheden så med sig, og hvilke tanker ligger der egentlig bag?
Den newzealandske professor i pædagogik John Hattie har foretaget det hidtil mest omfattende studie af, hvad der virker i undervisningen. Hattie er nået frem til, at forholdet mellem læreren og den enkelte elev er den vigtigste faktor.
Dette forhold styrkes markant af den mindre anspændte stemning, der opstår i et karakterfrit rum. Karakterfriheden er også suppleret af langt flere elevsamtaler, som ligeledes styrker forholdet mellem lærer og elev.
Carol Dweck, professor i psykologi fra Stanford Universitet og en af de førende forskere inden for udviklingspsykologi, påpeger vigtigheden af at turde fejle og udvikle sig gennem fejl. Karakterfriheden skaber et rum, hvor fejl er på sin plads, fordi det er et øvelsesrum.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Bliv en del af fællesskabet på Politiken
Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Prøv nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
Skriv kommentar