For en tid siden væltede en lift på min arbejdsplads. Jeg var første mand i støvskyen til at konstatere, at en elkollega lå bevidstløs på jorden. Jeg blev en af mange håndværkere, der må kæmpe med psykiske efterdønninger på grund af usikkerhed om, hvorvidt jeg vil komme til at møde min kollega på arbejdsmarkedet igen.
Før ulykken havde jeg en forventning om at, Arbejdstilsynet kommer ud for at klarlægge årsagerne til en arbejdsulykke. Men jeg blev skuffet. På grund af underbemanding kommer Arbejdstilsynet kun ud til dødsulykker.
Jeg bliver gennem mit hverv som sikkerhedsrepræsentant kaldt ud på byggepladsbesøg, hvor jeg møder de samme spørgsmål igen og igen. Hvorfor gør Arbejdstilsynet ikke noget?
Jeg må gang på gang skuffe mine kollegaer med fortællingen om en regering, der bliver ved med at skære i støtten til det tilsyn, der skal opretholde sikkerheden på byggepladserne.
Hvor er det arbejdstilsyn, der kan komme ud og forebygge ulykkerne? Og ikke først møder op, når ulykken er sket?
Jeg har i de sidste seks år oplevet at skulle kæmpe en større og større kamp for at få Arbejdstilsynet ud, når alle andre muligheder for selvjustits er brugt op. En kamp, der spidser til, hver gang en blå regering får magten.
Det ligner mest af alt en stille og rolig nedlukning af hele den instans, der er til for at hjælpe folk på arbejdsmarkedet, som gerne skal kunne komme raske hjem efter en dag på byggepladsen
Regeringen har i sin tid ved magten hvert år skåret ned på Arbejdstilsynets budget. Og ud fra regeringens oplæg til finansloven for 2017 er der ikke meget optimisme at hente, da der skal skæres yderligere 35 millioner kroner af et i forvejen stramt budget. En nedskæring, der uden tvivl vil ramme folkene på landets byggepladser og industrivirksomheder.
Det ligner mest af alt en stille og rolig nedlukning af hele den instans, der er til for at hjælpe de folk på arbejdsmarkedet, som gerne skal kunne komme raske hjem efter en dag på byggepladsen.
Jeg vil ikke være bange for at skulle gå på arbejde. Jeg vil ikke gå med frygten for, at den næste ulykke fører til invalidering eller død.
Regeringen har allerede påtvunget os at arbejde længere. Og nu er I også godt i gang med lukke ned for Arbejdstilsynet. I er faktisk ved at fjerne det sikkerhedsnet, der er under os.
Det sikkerhedsnet, der kan sørge for, at folk ikke bliver invalideret af opslidning eller en arbejdsulykke, inden de er startet på de påtvungne ekstra år af deres arbejdsliv.
Er det ikke på tide, at regeringen tager noget ansvar og giver Arbejdstilsynet de midler, der er brug for, og stopper med at skære i deres midler, hver gang der er et regeringsskifte?
Skriv kommentar