Politik handler om at skabe maksimal frihed for alle samtidig med at skabe stærke fællesskaber og sætte turbo på udviklingen af et grønt og bæredygtigt samfund. Men som Niels Jespersen, Nikolai Lang og Casper Gronemann påpegede her i avisen, så handler politik også om at skabe konkrete resultater.
Hvorfor tager de røde ikke magten på sig? Venstrefløjens projekt er blevet introspektivt, navlepillende og ekskluderendeVi stiller os ikke tilfredse med, at ord forbliver på papiret eller i et facebookopslag. Der skal handles, så vores ideer og visioner rent faktisk bliver til noget. Også selvom det sker skridt for skridt. De store landvindinger på miljø- og klimaområdet, på socialområdet, på velfærd og på arbejdsmarkedet er sket gennem forhandlinger, vedvarende pres, gennem aftaler og forlig.
Fremskridt for helt almindelige mennesker er for os langt vigtigere end disciplinen finere politisk teori og ren røv at trutte i på de politiske saloner og facebookfora.
Vi har ikke tænkt os at vente på revolutionen eller på, at venstrefløjen har 90 mandater alene. 10-20 pct. opbakning til partier til venstre for Socialdemokraterne er jo fantastisk, men kan ikke bruges til meget, hvis ikke de mandater bringer sig selv i spil.
Man kan ikke tale sig frem til, at alle pludselig mener det samme som en selv. Politik er forskellige interesser og løsninger. Man må forhandle, give indrømmelser, og sommetider får man skrammer. Ofte er der jo flertal for nogle sorte og skæve aftaler under borgerlige regeringer, men hvis muligheden for at rette dem op eller få et lille grønt håb ind, så skal vi da gøre det.
Når man skal indgå en aftale – især under et blåt flertal – er spørgsmålet sjældent, om det her ikke kunne blive bedre. For det kan det næsten altid. Nogle af de spørgsmål, vi stiller os selv, er derimod: Kan vi påvirke aftalen i en mere positiv retning? Kan vi opnå forbedringer eller undgå en forringelse? Det er tit en rå kamp, og den giver langtfra altid anerkendelse i offentligheden, men så glæder vi os over, at den hjælper velfærden eller den grønne omstilling. Dernæst spørger vi: Kan vi få indflydelse på den fortsatte proces?
Poya Pakzad: Venstrefløjen er idéfattig og har aldrig været i større kriseNogle gange er det sådan, at en aftale indeholder både skidt og kanel, men så kan det være afgørende at få indflydelse på den fortsatte proces. I stedet for at smide våbnene og surmule kan man væbne sig til næste runde. Og for det tredje: Er denne aftale samlet set et fremskridt?
Det er svært at lave aftaler især med de borgerlige, der ikke indeholder tidsler. Man skal derfor vurdere helheden samt de parlamentariske muligheder. For kan man fremtvinge et alternativt flertal, så skal man klynges op for ikke at gøre det. Men er den mulighed ikke til stede, så kræver fremskridt på nogle områder ofte, at man må acceptere tilbageskridt på andre. Så må man rette op, når flertallet skifter.
Højrefløjen er ikke bange for at lede det her land. Og de kommer til at gøre det længe endnu, hvis ikke centrum-venstre kridter skoene. Protesten må ikke skygge for ambitionen om at gribe styringen og samarbejde om at skabe et mere solidarisk, retfærdigt og bæredygtigt land. Også selv om det bliver skridt for skridt. Ellers fremmer vi ikke de visioner vi har på venstrefløjen.
Pelle Dragsted svarer på beskyldninger om navlepilleri: Min venstrefløj er ikke bange for magtenDerfor er det også ærgerligt, hvis vi under Danmarks mest liberale regering nogensinde bruger flere kræfter på at overveje, hvordan og hvornår man skal vælte en evt. ny rød regering, end man bruger på at vælte Løkke, Samuelsen og Pape. Især fordi der jo stadig er mange ting som forener partierne i rød blok; en ambitiøs klimapolitik, bekæmpelse af stigende ulighed, styrkelse af hospitaler og velfærd og en massiv satsning på uddannelse og opkvalificering.
Lad os samles om det og bruge kræfterne sammen på at vælte Løkke og co.
fortsæt med at læse
