Illustration: : Claus Nørregaard
Debat

Forskere kritiserer Politiken: Kan debatindlæg ikke bakkes op af videnskaben, så skriv det

En række forskere står frem og kritiserer, at Politiken har bragt især et omstridt debatindlæg, uden at skrive, at der ikke er videnskabeligt belæg for de ting, der påstås.

Debat

Et det vildt interessant, at nogen mener noget vildt, som er vildt u-underbygget? Og skal det i avisen?

Nej, siger flere forskere i en artikel på videnskab.dk, hvor de går til angreb på det forsvar af Politikens debatstof, som debatredaktør Ditte Giese skrev forleden.

I en klumme med overskriften ’Vi redigerer ikke avisen efter, hvad Twitter mener’ skrev Ditte Giese i sidste uge, at der på de sociale medier i stigende omfang findes »et råbekor«, der protesterer over, at Politiken giver plads til »vrøvl«.

Det skete eksempelvis, da sundhedsdebattøren Ninka Bernadette-Mauritson i et debatindlæg i denne avis skrev fyldigt om, at kostomlægning kan modvirke autisme hos børn.

Ditte Giese forsvarer retten til at give plads til »vaccineskeptikere, mælkefornægtere og økoflippere«, fordi »god debat er kendetegnet ved uenighed«.

»Vi vil længere ind i debatten, også derind, hvor de alment accepterede sandheder får modspil«, skriver hun.

Professoren Anders Overgaard Bjarklev, som er rektor ved DTU og formand for Danske Universiteters Rektorkollegium, er en af de forskere, videnskab.dk har talt med.

Efter hans mening har videnskaben intet imod modspil. Videnskaben skal hele tiden udfordres. »Men«, siger han til Politiken:

»Der, hvor jeg reagerer, er, hvis man begynder at bringe tilfældige betragtninger, uden at det fremgår, at det her altså ikke er blevet medicinsk efterprøvet«.

Det skal deklareres, når der er videnskabelige undersøgelser, der taler direkte imod det udsagn, man bringer

»Politiken spiller som medie en central rolle i samfundet som en troværdig avis. Jeg får ingen kvababbelser af, at man får et alternativt syn på tingene. Men det skal deklareres, når der er videnskabelige undersøgelser, der taler direkte imod det udsagn, man bringer. Søger jeg på nettet, kan jeg jo finde en vilkårlig behandling for alt muligt - eksempelvis at benzin på kroppen er godt mod myggestik. Det, der gør, at jeg gider at læse avis, er, at jeg faktisk får fortalt, hvornår noget er en enkelt persons mening, og hvornår noget er baseret på fakta«, fortæller Anders Overgaard Bjarklev.

David Budtz Pedersen, professor MSO ved Aalborg Universitets Institut for Kommunikation, er enig.

»Vi har i dag ret eklatante eksempler på, at man forsøger at fordreje og forvride bestemte kendsgerninger. Derfor bør Politiken fortælle, når avisen bringer indlæg, som taler imod den etablerede sundhedsvidenskab«, mener han.

»Der er stor forskel på den ideologiske, politiske og utopiske kritik, og så den videnskabelige kritik. Hvis man vil kritisere konkrete, veletablerede videnskabelige resultater, så kræver det en eller anden form for dokumentation, inden man får spalteplads«.

En stemning

Vibeke Borberg er mediejurist og chef for forskningsafdelingen ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Det, hun i debatten har bidt særligt mærke i, er, at flere forskere – i samme ombæring, som de kritiserer, at Politiken har bragt en stribe indlæg – efterlyser, at avisen laver mere kritisk journalistik om videnskab og forskning.

»De spørger sig selv: Hvordan i alverden kan sådanne indlæg nå igennem nåleøjet hos debatredaktionen, når der er så mange emner inden for forskning og videnskab, I ikke vælger at formidle eller kigge kritisk på? Det er værd at lytte til: Der er forskere derude, der efterlyser, at I i højere grad tager videnskabelige emner op og giver dem en tur i vridemaskinen«, siger Vibeke Borberg.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Personligt har hun selv en smule svært ved at se den redaktionelle begrundelse for, at indlægget fra eksempelvis Ninka Bernadette-Mauritson skulle bringes.

Det, I bringer, er med til at sætte en dagsorden og skabe en stemning

»Jeg synes ikke, at Politiken er tilstrækkeligt opmærksom på sin dagsordensættende rolle, når I videreformidler et indlæg, der taler imod videnskabelig evidens, uden at varedeklarere ordentligt, at der er tale om et personligt synspunkt, som ikke bakkes op af undersøgelser. Man skal være sit ansvar bevidst som medie. Det, I bringer, er med til at sætte en dagsorden og skabe en stemning«, siger Vibeke Borberg, der henviser til debatten om hpv-vaccinen, som har fået den konsekvens, at der nu er et markant fald i antallet af kvinder, der lader sig vaccinere, fordi de frygter for bivirkninger, der ikke er videnskabeligt belæg for at sige er affødt af vaccinen.

Politiken har skrevet utallige artikler om hpv-vaccinen. Men for nylig bragte avisen et debatindlæg om samme emne, som i stil med det omstridte Ninka-indlæg også har vakt stor debat og er blevet kritiseret fra flere sider. Indlægget var skrevet af en far, som kom med en række påstande om den vaccine, hans datter havde fået.

Det er et indlæg, der blev bragt i en form, som Politiken efterfølgende er gået ud og beklage.

I dag er følgende note skrevet ind den version af debatindlægget, der ligger online:

»Selv om Politiken ikke kan stå inde for enhver formulering i de debatindlæg, vi bringer, burde vi i de tilfælde, hvor indlægget argumenterer mod den videnskabelige konsensus på området, have bedt indlæggets forfatter om dokumentation for de påstande, der blev fremført. Det skete ikke, og det beklager vi«.

Skidt videnskabskritik

Det er selvfølgelig ikke kun på videnskab.dk, at Ditte Gieses klumme i øjeblikket debatteres.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Også på de sociale medier er der mange, der har meninger.

En af dem, der har deltaget i debatten, er Carsten Fogh Nielsen, der er adjunkt i pædagogisk filosofi ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet.

Han siger til Politiken, at han er enig, når Ditte Giese argumenterer for, at videnskaben er »en autoritet, der skal udfordres på samme måde, som enhver anden magtinstans’ konklusioner skal kunne klare et møde med virkeligheden«.

»Men hvis den bedste videnskabskritik, Politiken kan finde frem til at stille, er at bringe indlæg af Ninka eller en ikke underbygget kritik af hpv-vaccinen, så står det virkelig skidt til med magtkritikken hos Politiken«, mener Carsten Fogh Nielsen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    Søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce