Foto: Peter Hove Olesen

Debat

Opinionsredaktør svarer på kritikken: »Vi er nødt til at deklarere debatindlæg tydeligere«

Mads Zacho Teglskov, Politikens opinionsredaktør, vil bygge værn imod, at afvigende synspunkter ædes råt.

Debat

Når nogen mener noget vildt, som er vildt uunderbygget, kan det så være interessant for en debatredaktør at bringe?

»Ja, det kan det. Men det stiller krav til, hvordan vi redigerer. Alene at et synspunkt er vildt og kan have stort viralt potentiale, er ikke i sig selv nok. Men hvis vi mener, det taler ind i en debat på en forsvarlig måde, bringer vi det«.

Hvornår er det forsvarligt?

»Når det ikke ophøjer sig selv til at tale med en autoritet, det ikke har, men er klar over sin rolle«.

Men Politiken angribes for, at personlige indlæg går videre end det selvoplevede. Og debattører med stærkt afvigende synspunkter påstår, at mange andre mener som dem, og at forskning giver dem ret?

»De omdiskuterede indlæg er en del af en samlet Politiken-dækning af hpv og autisme med dusinvis af journalistiske artikler og debatindlæg, der støtter den videnskabelige konsensus. Det er rigtigt, at det ene indlæg om hpv-vaccine har vi måttet beklage, at vi ikke fik redigeret ned. Det kom til at drage videnskabelige konklusioner, som personen ikke kunne være afsender på. Men indlægget om kost og autisme læser jeg udelukkende som en række erfaringer, hun har gjort med ét barn, hvor de har lagt kosten om, og barnet er blevet symptomfrit. Men det bliver fremlagt af andre som om hun har sagt, at hun har kureret sin søn. Det har hun ikke«

Hvis man skriver, at kostomlægning gør en autistisk dreng symptomfri, vil de fleste da mene, at det har gjort barnet næsten rask?

»Videnskaben vil sige, at der er stor forskel«.

Men når man debattøren her også udgiver bøger og skriver om, at der er bredere belæg for sammenhæng mellem kost og autisme, så bliver hendes indlæg om hendes erfaring med sønnen vel læst som mere tungtvejende?

»Det kan der måske være element af sandhed i. Men man skal huske, at hun i indlægget i Politiken responderer på en kritik, der er rejst af hende i et andet medie«.

Men er det ikke rigtigt, at Politiken ofte highlighter meget specielle indlæg?

»Vi har fået en kæmpe udfordring med digitaliseringen af debatjournalistikken. Vi kan ikke redigere på samme måde digitalt som i papiravisen. Vi kan ikke med placering af indlægget sige, at det tillægger vi ikke samme vægt. Der er et meget mere fladt hierarki digitalt. Det er sværere at se forskel på nettet. Og mange tilgår historierne via Facebook, hvor de ikke ser vores placering af indlægget. Eller vore indlæg bliver i et nyhedsfeed et andet sted tillagt en anden værdi end hos os«.

Så du er sat ud af spillet som redaktør?

»I et vist omfang. Vi skal redefinere vores rolle, og det er vi i gang med. Blandt andet har vi besluttet, at vi fremover i det enkelte indlæg skal kunne gøre opmærksom på den sammenhæng, det skal læses i.«

Hvordan?

»Vi kommer til deklarere debatindlæg tydeligere og forklare, at det her er en persons holdning, som vi ikke nødvendigvis deler. Og måske skal vi også med faktabokse i visse indlæg fortælle, hvad videnskaben mener. I dag holder færre den samme avis, og de kan ikke se, at Politiken inden et kontroversielt læserbrev har haft mange indlæg og artikler om, at hpc-vaccinen er uafviselig nødvendig«.

Det bliver en stor opgave for jer at finde ud af, hvornår en artikel skal have advarselsmærkning. Så når Martin Henriksen (DF) skriver, at landet er ved at blive overtaget af muslimer, skal der så være en faktaboks om, at så slemt er det heller ikke?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Nej, men det er rigtigt, at det er ekstremt vanskeligt. Vi skal nok begynde med det sundhedsvidenskabelige, hvor mennesker kan træffe valg, der kan få betydning for dem, og hvor folk kan sende deres børn i institution uvaccinerede og skabe sygdomstilstande hos andre«.

Der skal nok komme protester fra de debattører, der får påklistret sådan en advarsel?

»Ja, men det bliver en forudsætning. Så debatten forstås og læses på den rigtige måde«.

Men uanset hvor meget, du mærker indlæggene med advarsler, er du oppe imod en enorm interesse for det specielle synspunkt.

»Ja. Men jeg er også meget ked af at læse, at folk siger, at Politiken er medansvarlig for, at 100 eller 1000 piger dør, fordi de ikke vil have den vaccine. Der fratager man almindelige mennesker fornuft og handlekraft – bare fordi vi har præsenteret dem for ét indlæg med en anden vinkel«.

Fralægger du dig ikke ansvaret ved at skilte dig ud af det? Og så kan du bare fortsætte med at trykke ekstreme debatindlæg?

»Nej, det vil jeg som udgangspunkt ikke sige. Vi vil altid læse indlæggene og vurdere deres relevans«

Kan det tænkes, at debatten om Politikens debatstof ikke kun skyldes et par kontroversielle sundhedsindlæg, men også at I bringer andre ting til torvs, som ikke er tjekket. Som serien om seksuelle overgreb på Roskilde Festival. Og hvor vi også bragte et ret skævt forslag om, at unge mænd ikke skal have adgang til campingområdet på festivalen?

»Nej, der er stadig en kritisk læsning af tingene«.

»Nu skal du kun vælge ét af følgende: Glæder det dig mest eller ærgrer det dig, når et ekstremt indlæg skaffer Politiken 100.000 læsere på nettet - og en journalist bagefter finder hoved og hale og gråzoner i sagen, men kun får 10.000 læsere? Det er et eksempel fra det virkelige liv«

Tænkepause.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det glæder mig mest. Men det ærgrer mig, at det skal være på den baggrund, at journalistikken sættes i værk«

Så pyt med, at de 90.000, der ikke læser den nuancerede journalistiske artikel, kan ende i en vildfarelse?

»Men det er jo også derfor, vi strammer den måde, vi præsenterer tingene på. Lad mig understrege: Videnskabsfolk siger, at Politiken er ved at blive antividenskabelig. Det er ikke rigtigt. Men der findes en underskov af anderledes synspunkter også på det videnskabelige område, som vi også skal lytte til. Jeg vil skam meget gerne have et bedre samarbejde med videnskaben. Samtidig med at vi giver plads til dem, der taler op imod videnskaben - som erfaringsstemmer«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce