Debatten om ’elite’ og ’folk’ har nu kørt i så lang tid og så diffust, at alle begreber næsten er gået i opløsning. Hvad folket og eliten er, fortoner sig i tågerne.
En mere præcis og kontrollabel tilgang til spørgsmålet om, hvem det er, der i sidste ende bestemmer, er at tage udgangspunkt i en klasseanalyse. Det er ikke, som nogen forskrækket tror, Karl Marx, der har opfundet klassebegrebet (og klassekampen); det går faktisk tilbage til antikken og blev af mange historikere og filosoffer op gennem tiden brugt til at analysere magtfordelingen i samfundet. Indtil den franske revolution var befolkningen opdelt i stænder, men fra 1800-tallet talte historikere og andre om klasser på grundlag af primært økonomiske kriterier. Bønder, borgerskab og arbejderklasse suppleredes efterhånden af begreber som småborgerskab, middelklasse (white collar, blue collar).
Hvis man vil forstå magtfordelingen i samfundet, er det nødvendigt at holde fast i sådanne begreber og ikke henfalde til løse termer som ’folk’ og ’elite’. Men selv i den ellers spændende bog ’Magteliten’ af Christoph Ellersgaard, Anton Grau Larsen og Markus Bernsen går forfatterne uden om klassebegrebet. Resultatet er, at flere fagforeningsfolk og museumsdirektører m.fl. er oppe i toppen af magtpyramiden, mens storkapitalister befinder sig længere nede. Og det kan jo kun forvirre, hvis man vil forstå den reelle indflydelse. Naturligvis har ejerne af Lego, Mærsk eller Danske Bank og deres topchefer langt mere magt end en LO-sekretær eller direktøren for Louisiana. Men hvis man kun opgør magteliten efter medlemskab af netværk, sådan som de tre forfattere gør, bliver det umuligt blot tilnærmelsesvis at forstå, hvem det er, som i sidste ende bestemmer.
Forsker: Kjærsgaards elite har ikke speciel stor indflydelseHvis vi stadig vil bruge elitebegrebet, må udgangspunktet for en analyse være bestemmelsen af, hvem der ejer eller behersker de store virksomheder, nationale som internationale – og det kan også være fonde. Derefter må man spørge, hvem de har knyttet til sig – eller som har knyttet sig til dem – af topchefer, politikere, teknokrater, embedsmænd, medier (propagandister), ideologer af typen Cepos og lignende. Det er i denne konstellation, magten er centreret, og den er overvejende anonym udadtil. Det er jo også derfor, den er så vanskelig at analysere, men man kan vel sige, at den højst består af nogle tusinde mennesker, mest mænd.
Omkring 1970 udgav økonomen Helge Andersen to bøger: ’Hvem ejer Danmark?’ og ’Hvem ejer Danmark nu?’. I dag trænger vi til et værk af lignende karakter, hvor også de ’tjenende klasser’ af politikere, embedsmænd, medier m.fl er med.
fortsæt med at læse
