Blandt lavtlønnede og mindre velstillede er det en udbredt opfattelse, at de rige har nok, mens de selv har for lidt. Derfor lyder det ofte fra rød front, at de rige slet ikke skal have skattelettelser, mens lavtlønnede og overførselsindkomstmodtagere derimod skal have endnu mere. Eller også skal der bare bruges flere penge på det offentlige.
Det er, som om alle nærmest har krav på at blive rigere, for alle skal være lige i Danmark, lyder det. Ifølge Poul Eriksen i Avisen.dk rager de rige til sig ovenikøbet på bekostning af de fattige.
Dokumentation: Læs hele oppositionens brev til finansministerenØnsket om det fuldkomne velfærdssamfund, hvor alle er lige, vil først gå i opfyldelse, når vi alle er lige fattige. Virkeligheden er nemlig sådan, at intet samfund kan fjerne fattigdom gennem høje skatter, selv ikke velfærdslandet Danmark.
Omvendt er det jo heller ikke løgn, at vellønnede relativt set får mere ud af skattelettelser end andre, for de betaler jo mest i skat, men om disse vellønnede i forvejen har nok, kan kun være op til dem selv. Det skal hverken staten eller andre gøre sig til herre over. Samtidig er det svært at komme uden om, at selv mindre velstillede i Danmark trods alt har ret meget, hvis man sammenligner med de ægte fattige uden for EU, f.eks. Afrika.
I det perspektiv er alle danskere jo rige, endda på trods af at 60 procent af den danske befolkning er på en eller anden form for overførselsindkomst. Man kan altså argumentere for, at over halvdelen af befolkningen objektivt set får mere end den anden hårdtarbejdende halvdel, og i den anledning tænke på, hvem der rager mest til sig.
Helt generelt er spørgsmålet derfor snarere: Hvordan hæver vi niveauet, så hele Danmark på længere sigt bliver rigere? Det er sådan set vigtigere end at fokusere på, at skatterne nu sænkes for 22 mia. kr. (hvilket for resten kun udgør 2 procent af det samlede danske skatteprovenu).
Det er trist, at vi er nået til et punkt, hvor man mener, at det skal kunne betale sig at ligge på sofaen og tilmed stille krav om at skulle have endnu mere. Man kan selv gøre mange ting for ikke at ende som fattig eller forblive fattig. Det skal staten hjælpe med, men det tager tid.
DF anklager regeringen: Skattelettelser til lavtlønnede er fiktionFor mit eget vedkommende tog det 15 år at gå fra ingenting til velstand. Alle skal hjælpes i gang med en uddannelse, oplæres i gåpåmod, vilje og arbejdsomhed og forstå at bruge penge med omtanke. Bevares, der er nogle, som overhovedet ikke kan arbejde, men når man så ser DR’s program ’Den dag, de fremmede forlod Danmark’, aner man også en flok dovne danskere, der nyder livet uden for arbejdsmarkedet, selvom de udmærket kan varetage et arbejde.
Uanset hvilken front politikerne tilhører, må de altså acceptere modgang i de næste par år, mens skatterne sænkes, og de dynamiske effekter slår igennem.
Med 60 procent af befolkningen på overførselsindkomst er modstanden åbenlyst enorm. Men vi burde alle kunne være enige om, at skattetrykket i Danmark er for højt og skal sænkes markant, ellers står vores land i stampe, og den samlede kage forbliver alt for lille.
Det burde enhver politiker kunne indse. De politikere, der ønsker at fastholde det ekstreme skattetryk, er medskyldige i, at Danmark forbliver et fattigere og ringere samfund for alle, især de mindre velstillede.
Jeg forstår godt, at disse politikere skamrider det argument, at skattelettelser primært går til den rigere del af Danmark. Det er både korrekt og logisk, for hvis man betaler en høj skat, vil en lettelse naturligvis også give en større gevinst.
Pelle Dragsted: Hvad med folkepensionisterne? De arbejdsløse? Dem på førtidspension? Ja, de får ikke en bøjet femøre fra Løkkes skattekisteOg det er hele pointen: Det er netop dem, der betaler skat, som vi skal have til at arbejde mere, men det har de altså ikke lyst til med det nuværende skattetryk. Faktisk er skattetrykket skyld i, at statens indtægter er mindre, end de kunne være, mens mærkbare skattelettelser omvendt vil øge statens samlede indkomst.
Det kan lyde sympatisk at begunstige de mindre velstillede for andres penge, men al teori og alle rationelle økonomiske argumenter siger det samme: Det er ikke de høje skatter, der skaber velstanden.
Som vi alle burde vide, kan man ikke fodre slangen med dens egen hale.
Når blå front siger, at det skal kunne betale sig at arbejde, er det rimeligt, logisk og fornuftigt. Når rød front derimod ønsker stadig stigende skatter, er det i virkeligheden dybt egoistisk og kontraproduktivt, for vi ender med et land, hvor alle bare har lige lidt, og så kan vi begynde at tale om ægte fattigdom i Danmark.
fortsæt med at læse
