0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

AP / Fred Ernst/Polfoto

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Advokat i debatindlæg: Burkaforbud hører ikke hjemme i et frit samfund

Vi ender med at fremstå som hyklere, når vi prædiker frihed, men låner fra den værktøjskasse, der er karakteriseret ved totalitære regimer.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Danske politikere leger i øjeblikket med tanken om at indføre et forbud mod at tildække ansigtet i det offentlige rum. Et sådan forbud vil udadtil være et neutralt maskeringsforbud, men det kommer i realiteten til at være et burka- og niqabforbud.

Den fornyede burkadebat er startet, som følge af at menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg nu ad to omgange har fundet et neutralt maskeringsforbud foreneligt med menneskerettighederne. Man skal dog huske på, at en blåstempling fra menneskerettighedsdomstolen ikke skal ses som en opfordring til, at de enkelte medlemsstater indføre et sådant forbud. Det skal nærmere ses som udtryk for tilbageholdenhed fra domstolens side, og går man i dybden med dommene på området, er det tydeligt, hvor splittet domstolen er om spørgsmålet.

Et forbud mod at bære burka eller niqab bør vække bekymring blandt beslutningstagerne

Et forbud mod at bære burka eller niqab bør vække bekymring blandt beslutningstagerne af flere helt principielle årsager. Antallet af niqab- og burkaklædte kvinder i Danmark er af så lidet et omfang (ca. 150-200 ifølge en undersøgelse fra Københavns Universitet), at de folkevalgte på Christiansborg må antages at have større problemstillinger at forholde sig til. Man kan med rette sætte spørgsmålstegn ved, om der overhovedet er et problem, og hvorvidt debatten herom havde været aktuelt, hvis ikke der øjnedes en chance for at mase en muslim.

Et maskeringsforbud vil under alle omstændigheder være udtryk for juridisk fiksfakseri – for juridisk kan det løses ved at indrette forbuddet som et helt generelt forbud mod maskering, selv om alle ved, at det kun vil ramme muslimer. Hvor snørklet det end lyder, maskeres et maskeringsforbud således som et neutralt forbud, der ikke er møntet på muslimer, men som i realiteten alene rammer muslimske kvinder, der bærer burka eller niqab.

Vi vil med et maskeringsforbud lyve for os selv for at leve i illusionen om, at vi ikke bevæger os ind på en yderst farlig glidebane, og at vi egentlig giver køb på vores egne principper og egen frihed.

Vi ender med at fremstå som hyklere, når vi prædiker frihed, men låner fra den værktøjskasse, der er karakteriseret ved totalitære regimer. Vi klapper i stedet os selv på ryggen og opfinder en argumentation til lejligheden om, at man i et frit samfund skal kunne se hinandens ansigter, når man færdes i det offentlige rum. Men i et frit samfund vil sådan et forbud være unødvendigt, og det vil ende med at gøre meget mere skade end gavn.

Det er flertalstyranni i højeste potens. Og nej, et burkaforbud er på ingen måde at sammenligne med det maskeringsforbud, der eksisterer i dag, hvor det er strafbart at tildække ansigtet i forbindelse med forsamlinger eller lignende uden såkaldt anerkendelsesværdigt formål. Det er milevidt forskelligt fra dette forbud, som alene hviler på sikkerhedsmæssige og alene gør sig gældende i forsamlinger.

Så hvad end beslutningstagerne søger at trøste sig med ved indførelse af et burkaforbud, så ender de med at give køb på grundfæstede samfundsprincipper, og det vil alene fremmedgøre de allerede fremmedgjorte i et omfang, der bringer grusomme mindelser fra en svunden tid.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden