Bekymret ansat i debatindlæg: Hvad skal der dog ske med de svært hjerneskadede, som mister sengepladsen?

Lyt til artiklen

Nedskæringer, besparelser, omplaceringer og afskedigelser.

Selvfølgelig er det en rigtig svær og følelsesmæssigt belastende proces at være igennem på sin arbejdsplads. For nogle vil det have store omkostninger både personligt og fagligt, mens en fyring for andre måske bliver til noget nyt, som viser sig at være spændende, udfordrende og udviklende.

Debat: Vi kan ikke mere! Drop de skjulte besparelser på sygehusene

Det er én side af situationen på Hammel Neurocenter, hvor vi står til at skulle fyre 40 medarbejdere.

En anden og mere bekymrende side af spareplanerne er, at fyringerne kommer til at betyde 8 færre sengepladser til de mennesker, som i fremtiden bliver ramt af en svær hjerneskade, og som har brug for højt specialiseret neurorehabilitering.

Når det på landsplan er vedtaget, at den højtspecialiserede neurorehabilitering skal varetages på Hvidovre og Hammel, forstår jeg ikke prioriteringen. Jeg er bekymret for de mennesker, der i fremtiden måske ikke kan tilbydes den behandling, de har brug for, og som de er berettiget til, men som i stedet ender på en venteliste, eller som bliver udskrevet eller overflyttet før tid, for at ventelisten ikke bliver for lang.

At opnå et højt fagligt niveau inden for den højtspecialiserede neurorehabilitering er ikke noget, man bare lige læser i en bog og så kan udføre i et hvilket som helst regi i landet. Det kræver årevis af kompetenceudvikling, supervision, specialisering og tværfaglig såvel som monofaglig sparring. Og det er dette høje faglige niveau, jeg er bekymret for, at der bliver gået på kompromis med ved de store besparelser, for det er ikke småting, vi står over for.

At lukke 8 af de højtspecialiserede sengepladser og afskedige dedikeret personale for at spare penge kan ikke undgås at får store konsekvenser.

Krisen på Rigshospitalet stikker dybt: »Ventetiderne for behandling bliver så lange, at patienternes overlevelse forringes«

Der er intet, der tyder på, at der pludselig vil være færre mennesker i vores land, som erhverver sig en svær hjerneskade. Tværtimod. Vi bliver bedre til at genoplive, bedre til at holde i live og jeg synes, at de mennesker fortjener, at vi ligeledes bliver bedre til at rehabilitere dem, så de får muligheden for et liv med så højt et funktionsniveau og så god en livskvalitet som muligt. Både for den ramtes skyld, men i den grad også for de pårørendes.

Nina Overgaard Jensen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her