Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Morten Langkilde
Foto: Morten Langkilde
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Debat: Vi kan ikke mere! Drop de skjulte besparelser på sygehusene

Produktivitetskravet på 2 procent udhuler sygehusvæsenet og er umuligt at leve op til, skriver organisationerne for de sygehusansatte.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sundhedsvæsenet ligger danskernes hjerter nært, og enhver regering står altid klar til at fremhæve deres investeringer på sundhedsområdet som bevis for, at det har højeste politiske prioritet.

Fortællingen er, at sundhedsvæsenet er besparelsesfrit og får stadig bedre vilkår for at give patienterne behandling og pleje af høj kvalitet. Som formænd for de sygehusansattes organisationer ville vi naturligvis ønske, at det var sandt. Men de seneste år har situationen været en anden. For mens man med den ene hånd giver penge til nye opgaver på sygehusene, så udhuler man med den anden hånd deres almindelige drift. Derfor ser vi i dag et sygehusvæsen, som er presset i bund, og hvor personalet siger fra.

Problemet er regeringens såkaldte produktivitetskrav, som betyder, at sygehusene uden flere penge skal levere 2 procent ekstra pleje og behandling hvert år. Det svarer til mere aktivitet for en værdi af hele 1,4 mia. kr. Derfor skævvrides forholdet mellem ressourcer og opgaver, hvilket illustreres af udviklingen på sygehusene fra 2009 til 2014, hvor det sundhedsfaglige personale steg med 4 pct., mens antallet af patientkontakter steg med 26,4 pct.

Det seneste år har 178 læger ligefrem oplevet, at en patient er død på grund af for stort arbejdspres på afdelingen

Sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, jordemødre, lægesekretærer og læger har i de seneste mange måneder berettet om konsekvenserne af 2 procent-kravet. Kvaliteten i pleje og behandling forringes, personalet presses, og det er svært at finde tid til at styrke patientinddragelsen. På den måde opleves produktivitetskravet som en skjult besparelse. Det store tidspres på sygehusene har også fået Arbejdstilsynet til at udstede utallige påbud. Der er ikke længere de samme muligheder for at finde billigere måder at gøre tingene på. Den samme omlægning til smartere arbejdsgange kan jo ikke gentages i det uendelige.

Som formænd for de sygehusansattes organisationer kræver vi derfor produktivitetskravet på 2 procent afskaffet. Det samme gør regionspolitikerne, som er tæt på virkeligheden ude på hospitalsgangene. Men på Christiansborg vil regeringen og socialdemokraterne lade produktivitetskravet fortsætte næste år. Kravet skal dog indgå i en gennemgang af styringen på sundhedsområdet, hvor et regeringsudvalg med Finansministeriet i hovedrollen ’skal belyse, hvad der virker og ikke virker’. Det udvalgsarbejde mener vi at der kan komme meget godt ud af: Der bør ses på, hvordan vi får en styring af sundhedsvæsenet, som sætter kvalitet og patienten i centrum. Men lige præcis mht. produktivitetskravet er vi bekymrede. Sundhedsministeren og finansministeren har flere gange fastslået, at sygehusene sagtens kan leve op til kravet, for nye sundhedsteknologier i form af apparatur, behandlingsmetoder, medicin og it gør hele tiden behandlingerne billigere, lyder det.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vi er naturligvis tilhængere af ethvert fremskridt, der gavner patienten, og der er god evidens for den sundhedsmæssige effekt af en lang række teknologier, som har gjort behandlingen bedre, men der er ikke samme evidens for, at de også altid gør behandlingen billigere.

Tænk blot på diskussionen om, hvordan ny og dyr medicin truer sygehusenes budgetter. Eller på de store projekter med telemedicin, som skulle give millionbesparelser, men som har vist sig ikke at have nogen billiggørende effekt.

Det ikke med en blind tro på, at ny teknologi konstant giver store økonomiske besparelser. Flertallet på Christiansborg bør i stedet spørge sig selv, om det pres, som produktivitetskravet sætter sygehusene under, gavner patienterne? I en rundspørge, Berlingske har lavet blandt 3.300 hospitalslæger, svarer hele 52 procent, at de dagligt eller ugentligt må gå på kompromis med behandlingen af patienterne på grund af travlhed. Det seneste år har 178 læger ligefrem oplevet, at en patient er død på grund af for stort arbejdspres på afdelingen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Samtidig peger sundhedsøkonomer og Danske Regioners formand på, at kravet tilskynder sygehusene til at foretage unødige undersøgelser. Stigningen i antallet af ambulante besøg til 13,3 millioner om året ser godt ud i produktivitetsregnskabet, men gavner de mange besøg patienterne? Meget tyder på, at vi kan få mest sundhed for pengene ved at fokusere mere på kvalitet end ren aktivitet.

Nogle mener, at 2 procent-kravet ikke kan ændres, uden at der sættes et andet styringsgreb i stedet. Det mener vi er et mærkeligt argument. Ethvert effektiviseringskrav bør vel kunne ændres, hvis det er urealistisk og uhensigtsmæssigt? Uanset om kravet afskaffes kan sygehusene stadig jævnligt øge produktiviteten, ligesom staten fortsat kan styre og måle regionerne på nationale mål, patientrettigheder, ventelistegarantier og budgetoverholdelse. Vi opfordrer derfor regeringen og socialdemokraterne til at erkende, at 2 procent-kravet har haft sin tid, og nu har store negative konsekvenser. Og alle partier, der ønsker et bedre dansk sygehusvæsen, bør melde sig på banen ved efterårets finanslovsforhandlinger og sikre sygehusene et løft. Produktivitetskravet er ikke roden til alt ondt på sygehusene. Der er mange andre udfordringer, som kræver opmærksomhed og løsninger. Men en afskaffelse af kravet vil være et vigtigt skridt hen imod et sygehusvæsen, der har bedre balance mellem opgaver og ressourcer og derfor kan give patienterne behandling og pleje af høj kvalitet.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts