0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Norsk filosof og dansk sociolog: Vi skal sige sandheden til vores børn: Det går ad helvede til, og det er vores egen skyld

De fleste af os er fanget i en falsk optimisme på klodens vegne. Vi tror, det hele nok skal gå, men vi lyver for os selv og vores børn, og nogle af os kan ikke holde det ud længere, lyder det fra filosoffen Arne Johan Vetlesen og sociologen Rasmus Willig, der i en ny bog leverer en opsang til forældre, der satser på, at klimakrisen snart går over af sig selv.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

PR-foto: Uffe Bryld

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

»Selvfølgelig vil vores børn snart bede os om at aflægge regnskab for vores adfærd på kloden. Selvfølgelig vil de spørge: Det går da godt, ikk’ far? De kan jo se, hvordan vi opfører os, hvordan vi kører rundt i kæmpebiler, æder kød som gale og flyver verden rundt. Men det ærlige svar er: Nej, det går ikke godt, det går faktisk ad helvede til. Og vi forældre er ikke ofrene her – det er os, der er gerningsmændene«.

Sådan lyder det fra den norske filosof professor Arne Johan Vetlesen, der sammen med den danske sociolog lektor Rasmus Willig i morgen udgiver en ny bog, der er et vredt og nærmest desperat råb ud i en verden, som er ved at kollapse under klimaforandringer og overforbrug.

I bogen, der nærmest ligner et kampskrift, forsøger de at ruske op i danske – og snart også norske – forældre ved at tage udgangspunkt i børnenes undren. Derfor hedder bogen: ’Hvad skal vi svare?’. Som Rasmus Willig formulerer det:

Willig: »Vi lever i en tid, hvor vi benægter fakta, og hvor slemt det faktisk står til med verden. Temperaturen stiger og stiger, og vi udrydder dyr og plantearter i et omfang, vi ikke har set tidligere. Vores børn kan med rette spørge: Hvordan kunne I lade det ske? I vidste det jo godt! Der var jo så mange advarsler! Spørgsmål stillet af vores børn er de mest kritiske og væsentlige for vores tid, og vores svar til dem er derfor af afgørende moralsk karakter. Nok kan vi undslippe en kollegas spydige bemærkning om, at det da vist er blevet til lidt vel mange flyrejser det sidste år, men ikke vores egne børns. De svar, vi leverer til dem, er i princippet svar, der afslører, om vi overhovedet har taget ansvar for dem, eller om vi har været passivt medvirkende til, at de kan se enden på det, vi i dag forstår ved vores civilisation. Det er jo situationens alvor. Vi kan ikke lege skjul og tagfat længere. Vi er blevet fanget, og nu er vi dén«.

Vi må gå til modstand. Vores børn skal se, at vi forsøger at gøre noget andet. Børnene har brug for forældre og lærere, der viser vejen

Så hvad skal vi svare vores børn?

Willig: »Vi skal svare sandheden, nemlig at klimaforandringerne og udryddelsen af dyrearter ikke er fremtiden, men sker lige her og nu – og at vi har ansvaret. Det er jo ikke nogen overraskelse, at vi er fanget i et overforbrug. Det ved vi godt, men vi fortsætter alligevel, for vi er fanget. Fanget i de sociale medier, fanget i et teknologisk fix, i vanetænkning, i benægtelse, fanget i rovdriften og i løgnene. Vi ser os ikke i