»Vi er ikke ude på at genere eleverne. Det er bestemt vigtigt, at de unge selv kan vælge, hvilket gymnasium de gerne vil gå på. Men vi bliver nødt til at styre markedskræfterne for at undgå A- og B-skoler, hvor nogle klarer sig godt økonomisk, og andre er så hårdt pressede, at der kan blive forskel på tilbuddene«.
»I dag står der lige stor respekt om en studentereksamen, hvad enten den er taget i Faaborg, Frederiksværk eller på Frederiksberg, og uddannelsespolitisk vil det være utrolig ærgerligt, hvis vi ikke kan bevare det sådan«.
