Anders tromler. Det siger dommerne, hver gang den konservative debattør og selverklærede Trump-støtte Anders Krojgaard Lund står over for en modstander i anden indledende runde af DM i debat.
Og Anders Krojgaard Lund ligner da også en mand, der let kan tromle hen over sin modstander, den medicinstuderende Olivia Nielsson, der har valgt at debattere højere skatter på cigaretter. Anders er høj og bred, har håret redt tilbage i en stram, lys knold og er iført sorte bukser og en endnu sortere Alice Cooper T-shirt.
