I Danmark har vi hidtil haft en fælles forståelse af, at det er fagfolk, som på basis af deres kompetencer og faglighed afgør, hvad der er fup, og hvad der er fakta. På samme måde er det myndighederne, som beslutter, hvilke midler der skal godkendes til medicin. Det sker for at beskytte patienternes helbred og sikre, at vi som sundhedsprofessionelle og forskere kan vurdere chancen for effekt og effektens størrelse mod risikoen for bivirkninger og alvorlige langtidskonsekvenser.
Det er en konstruktion, der bygger på erfaringer med lægemidler, som viste sig at være uden effekt eller havde katastrofale konsekvenser for patienterne.
Mest kendt er nok præparatet Thalidomid, som blev lanceret til gravide med graviditetskvalme i slutningen af 1950’erne. Siden viste det sig, at Thalidomid var årsag til alvorligt misdannede børn. Skandalen blev afsæt til systemer, som kunne forhindre lignende sager. I Danmark har vi Lægemiddelstyrelsen, der godkender nye lægemidler og overvåger markedet med medicin.
Ved årsskiftet kom der en ændring i den danske procedure, da et politisk flertal gav læger grønt lys til at udskrive medicinsk cannabis i en 4-årig forsøgsordning. For fagfolk var det en usædvanlig beslutning. Medicinsk cannabis er, på nær enkelte produkter, ikke godkendt som lægemiddel. Hertil kommer, at beslutningen var direkte i modstrid med Lægemiddelstyrelsens anbefaling.
Forinden havde formanden for lægerne, Andreas Rudkjøbing, udtrykt sin bekymring over, at politikere valgte at overhøre myndighedernes advarsel mod at tage et ikke-godkendt middel i brug i behandlingsøjemed og lade lægerne stå tilbage med ansvaret for en udokumenteret behandling.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
Skriv kommentar