Jeg har set den i over en uge. Den sidder på tagrenden på bygningen over for min altan omkring 10 meter væk. Den ligner en due, men der er ligesom noget galt med den. Det er ikke en gammel og halvskaldet due, dem har jeg set så tit, det er noget andet. Den ligner på en måde slet ikke en due, i hvert ikke en almindelig due. Det er, som om den mere har et uglenæb, et rovdyrsnæb af en slags. Fjerene vokser ned over næbbet, og dens øjne er mere tætsiddende end hos duer normalt. Der bor to skovduer i vores gård. Jeg formoder, at det må være deres afkom. I hvert fald sidder den og kalder med en lys og insisterende piben, indtil en af duerne kommer og fodrer den. Men den ligner altså ikke en almindelig due. Den ser ond ud – falsk.

Måske er det bare min fantasi, for jeg er bange for fugle. Engang kom der en lille musvit ind i vores lejlighed, og jeg løb skrigende ud af stuen, lukkede døren og skreg på min dengang syvårige søn, at han skulle komme og fjerne den. Det gjorde han. Jeg har gjort noget lignende før hos mine svigerforældre. Jeg sad på lokum i kælderen, da jeg hørte min datter råbe, at der var en solsorteunge i stuen. Jeg blev siddende på toilettet, indtil jeg var sikker på, at de havde fået fuglen ud igen. Et par gange har jeg set en falk sidde i vores gård. Begge gange sad den og sov i tagrenden, med ryggen til gården. Der var vild opstandelse blandt de øvrige fugle, men den gjorde ingenting, den sov bare.