0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forfatter: De fleste tror simpelt hen ikke på, hvor mange danskere der tilhører det forsvundne folk

På arbejdsmarkedet udgør den gruppe, der tidligere var kendt som arbejderklassen, næsten 4 ud af 10, og vi er som samfund nødt til at tage deres problemer mere alvorligt, mener forfatter Lars Olsen, der er aktuel med bogen 'Det forsvundne folk'.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Roald Als
Tegning : Roald Als
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Luk øjnene, og gæt engang, hvor stor en andel af danskerne i arbejde der har fysisk krævende arbejde. Er det 10 procent? 20 procent?

Det rigtige svar er 39 procent. Og det kommer ifølge journalist og forfatter Lars Olsen bag på de fleste:

»De fleste tror simpelt hen ikke på det. Den gennemgående forestilling er, at fabrikkerne er flyttet til Kina, polakkerne tager sig af alt det, der sviner og støjer, og at danskerne så bare er dem, der sidder bag et hæve-sænke-bord. Men vi må gøre op med den forestilling, for selv om økonomer, politikere, embedsmænd og medier har en tendens til at holde den forestilling i live, er det ganske enkelt ikke rigtigt«, siger Lars Olsen.

Han er i den kommende uge aktuel med en ny debatbog, ’Det forsvundne folk’, som handler om de mennesker, man i gamle dage kaldte arbejderklassen.

Slagteriarbejdere, murere, dagplejere, sosu-assistenter og alle mulige andre faglærte og ufaglærte grupper, der har fysisk krævende arbejde. Og som altså udgør 39 procent af det arbejdende folk, der kun i den offentlige samtale er ’forsvundet’.

Der er en hel række risici og uligheder i arbejdslivet, som forsvinder sammen med det forsvundne folk

At politikere og medier ikke har øje for dem, betyder imidlertid også, at de ikke har øje for de vilkår, disse lønmodtagere hver dag må arbejde under, og de mange menneskelige bekymringer, der følger med:

»I takt med at denne gruppe mennesker er blevet skrevet ud af historien, er det også skrevet ud, at eksempelvis arbejdsmiljø betyder noget for deres sundhed, og at deres risiko for at blive arbejdsløse stiger i forhold til andre arbejdsgrupper. Der er en hel række risici og uligheder i arbejdslivet, som forsvinder sammen med det forsvundne folk«, siger Lars Olsen.

Har du nogle eksempler på det?

»Du kan bare tage et par af de seneste mange arbejdsmarkedsreformer – reformen af efterløn, førtidspension, sygedagpenge m.v. Når økonomer, politikere og embedsmænd diskuterer reformer af eksempelvis pensionsalderen, ja, så kigger de sig rundt i deres omgangskreds og siger: Jamen ældre i dag er jo sådan nogle, der går og hygger sig på golfbanerne og i øvrigt er glade for at gå på arbejde, så lad dem da bare give den en skalle mere. Det får alvorlige politiske følger, hvis offentligheden har et forkert billede af, hvem der rent faktisk er på arbejdsmarkedet. En stor gruppe risikerer simpelt hen at glide ud af beslutningerne. Det var aldrig sket for 30-40 år siden«.