Fem hundrede års europæisk dominans er endegyldigt forbi. Det var i 1492, at Christoffer Columbus stævnede ud fra Den Iberiske Halvø, men siden 1945 har Europa gradvist tabt indflydelse, og der er i dag ikke længere udsigt til, at Europa atter bliver en stormagt. Det har de europæiske politikere selv fået spoleret, fordi de hellere vil have stærke nationalstater frem for et stærkt Europa.

»Briternes EU-exit bliver det endelige stød. Herfra vil ingen længere være i tvivl om, at Europas automatiske dominansstilling i verden er forsvundet. I de seneste mange år har vi næsten kun set splittelse og svækkelse af EU. Det, der er blevet styrket, er ikke en europæisk identitet, men konkurrerende nationalstater. Som kun bliver mere og mere uenige med hinanden. Nationalstaterne er oven i købet så populære, at der er nogle, som vil have flere af dem. Catalonien for at nævne et eksempel«.