I Danmark har vi i lighed med mange andre vesteuropæiske lande gennemført en række vidtgående tilbagetræknings- og pensionsreformer. I de fleste lande er reformerne mødt af modstand fra lønmodtagerne.
Især har der været modstand blandt de grupper på arbejdsmarkedet, der på grund af dårligt helbred ikke kan fortsætte, eller som er uønskede af arbejdsgiverne.
Det er med andre ord især ufaglærte grupperinger på arbejdsmarkedet, som er tvunget til at forlade arbejdsmarkedet før pensionsalderen, der har formuleret en modstand mod, at vi alle skal blive flere år på arbejdsmarkedet.
Et nyt fænomen er imidlertid, at også arbejdsgiverne er begyndt at protestere mod de politiske bestræbelser på at få flere ældre til at blive længere tid på arbejdsmarkedet.
I Holland vil man som i Danmark hæve pensionsalderen til 67 år. Imidlertid viser et studie fra forskningscenteret Nide i Holland, at hollandske arbejdsgivere er mod at øge pensionsalderen. Tre fjerdedele af arbejdsgiverne i Holland foretrækker en fleksibel pensionsalder, herunder at mulighederne for tidlig tilbagetrækning fastholdes, fordi det giver mulighed for en skræddersyet løsning i den enkelte situation.
Arbejdsgiverne er især bekymrede for, om medarbejdernes helbred kan holde til at øge pensionsalderen
Hvis der skal fastsættes en generel pensionsalder, synes 46 procent af de hollandske arbejdsgivere, at alderen skal tilbage til 65 år. Kun en tredjedel mener, at den skal være 67.
Arbejdsgiverne er især bekymrede for, om medarbejdernes helbred kan holde til at øge pensionsalderen. I nogle dele af bygningsbranchen er 40 procent af medarbejderne over 60 år uarbejdsdygtige. I metalbranchen er uarbejdsdygtigheden fordoblet, siden forhøjelsen af pensionsalderen blev indført.
Efterhånden som flere medarbejdere får et dårligt helbred, er arbejdsgiverne bekymrede for, om en forhøjelse af pensionsalderen påvirker virksomhedernes produktivitet i nedadgående retning.
Danmark er også imod
Også i Danmark har vi set, at den øgede efterlønsalder har skabt flere personer på sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge mv. Men nok så interessant er det, at der også i Danmark kan spores en klar modstand blandt danske arbejdsgivere mod, at pensionsalderen øges med henblik på at håndtere de demografiske udfordringer.
I projektet SeniorArbejdsLiv har vi netop gennemført en større undersøgelse blandt danske arbejdsgivere. Vi har spurgt cirka 2.500 arbejdsgivere om deres syn på, hvorledes vi skal håndtere, at arbejdsstyrken på grund af demografiske forandringer mindskes. Det overraskende svar fremgår af figuren herunder.
Figuren viser, at en majoritet af arbejdsgiverne – på linje med hollandske arbejdsgivere – har svaret, at de er ’imod’ eller ’meget imod’ at øge pensionsalderen (52 procent) og at fjerne mulighederne for tidlig tilbagetrækning (52 procent). Kun 15 procent er ’meget for’ eller ’for’ at øge øget pensionsalderen, og kun 13 procent er ’meget for’ eller ’for’ at fjerne mulighederne for tidlig tilbagetrækning.
Dette er en klar afvigelse fra Dansk Arbejdsgiverforenings officielle holdning, ligesom det afviger fra regeringens politik.
Mindre overraskende er det, at arbejdsgiverne gerne ser, at importen af arbejdskraft øges. 41 procent er ’meget for’ eller ’for’ at tiltrække mere udenlandsk arbejdskraft, medens 18 procent er ’meget imod’ eller ’imod’. Til gengæld er det overraskende, at en overvældende majoritet af arbejdsgiverne (88 procent) rapporterer, at en kommende knaphed på arbejdskraft skal håndteres ved, at der bliver skabt bedre arbejdsforhold, så medarbejderne ikke bliver nedslidt før tid.
Disse resultater peger entydigt på, at det er nødvendigt med et grundlæggende skift i regeringens politik
Disse resultater peger entydigt på, at det er nødvendigt med et grundlæggende skift i regeringens politik, hvis politikken skal have arbejdsgivernes praktiske tilslutning. Her er det en pointe, at international forskning peger på, at det kræver arbejdsgivernes aktive opbakning, hvis det skal lykkes at øge tilbagetrækningsalderen blandt ældre lønmodtagere. Derfor bør man nedjustere det store fokus, der har været på tilbagetræknings- og pensionssystemerne, og i stedet gøre en større indsats for at skabe et bedre arbejdsmiljø, som det også var forudsat i velfærdsreformen fra 2006.
At arbejdsgiverne er tilbøjelige til at afvise tilbagetræknings- og velfærdsreformer, kan skyldes flere faktorer. Først og fremmest at arbejdsgiverne ikke mener, at denne type politik er effektiv med henblik på at øge arbejdsudbuddet. For eksempel mener kun 36 procent af arbejdsgiverne, at det vil være ’meget effektivt’ eller ’effektivt’ at øge pensionsalderen.
At så relativt få arbejdsgivere opfatter det som effektivt at øge pensionsalderen, skyldes formentlig, at arbejdsgiverne kender deres ansatte. De ved, hvor skoen trykker. Mange kan ikke klare at fortsætte på grund af et dårligt helbred.
I projekt SeniorArbejdsLiv kommer det som en overraskelse, at der ikke er meget store forskelle mellem den måde, som arbejdsgiverne rapporterer i forskellige brancher.
Som yderpunkter har vi fundet, at 59 procent af arbejdsgiverne inden for social- og sundhedsområdet er ’meget imod’ eller ’imod’ at øge pensionsalderen, medens dette ’kun’ gælder for 47 procent af arbejdsgiverne inden for landbrugs- og fødevaresektoren.
Generelt må det dog konstateres, at arbejdsgivernes modstand mod at øge pensionsalderen for at imødegå de demografiske udfordringer er bredt funderet på tværs af fag og brancher.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Skriv kommentar