Beskæftigelsessystemeter blevet til en pinebænk, hvor alt for mange borgere presses ud over kanten. Det er uetisk og koster milliarder hvert år. Dertil skaber det enorme arbejdsmiljøproblemer for de mange medarbejdere, der skal løbe hurtigere og hurtigere, lave omfattende dokumentation og stille et væld af krav til de borgere, som de egentlig skulle hjælpe.

Borgeren har pligt til at være jobsøgende, pligt til at deltage i beskæftigelsesfremmende forløb (de kan ikke sige nej) og pligt til at optjene 225 lønnede timer om året for at opretholde deres eksistensgrundlag. Den pligt bør også være omfattet af en ret: Hvis man ikke selv kan skaffe de timer, skal man have hjælp til det.