Bodil, 80 år
Historien om Pelle Haleløs kan jeg huske fra min barndom. Hvert år til jul udkom der en ny bog, og den læste min mor for mig. Om den lille kat Pelle Haleløs, der manglede sin hale og blev drillet. Jeg var selv anderledes, fordi jeg ikke voksede op hos min mor og far som de andre børn på vejen.
Jeg voksede op hos en plejemor, der var på min bedstemors alder. Før det havde jeg været på børnehjem, fordi min mor havde fået mig uden for ægteskab og havde født mig i dølgsmål, for min far var en tysk soldat, og det foregik midt under Anden Verdenskrig. Jeg fik at vide, at jeg ikke måtte fortælle det til nogen, for så ville jeg blive kaldt tyskertøs, og så ville vi blive hængt rigtig meget ud. Når nogen spurgte, sagde jeg, at min far var død, og hvis de spurgte mere, sagde jeg, at jeg var adopteret.
Sådan klarede jeg mig gennem hele min skolegang. Men der var en episode i 3. klasse, tror jeg, hvor jeg fulgtes hjem fra skole med en skolekammerat. Vi blev indhentet af nogle drenge fra parallelklassen, og de begyndte at råbe tyskertøs efter hende, og hun blev frygtelig ked af det. Og så begyndte vi at løbe ned ad vejen.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Bliv en del af fællesskabet på Politiken
Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Prøv nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
Skriv kommentar