0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Direktører, forskere, formænd og politikere har talt: Her er de samfundsudviklinger, der bør dominere debatten

Debatredaktionen har bedt en række organisationer, foreninger, debattører og partier om at pege på den del af samfundsudviklingen, som ifølge dem bør fylde mere i den offentlige debat. Her er deres bud på de væsentligste samfundsudviklinger i tal, søjler, ord og grafer.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mads Nissen (arkiv)
Foto: Mads Nissen (arkiv)
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Benny Engelbrecht, finansordfører, Socialdemokratiet.

»I de kommende år kan vi se frem til at blive 138.000 flere ældre over 70 år. Der kommer også flere børn. Det er dejligt at vi lever længere og får flere børn, men det betyder, at vi får brug for flere til at passe dem. Og det koster penge. At pengene skal følge med befolkningsudviklingen er det, man kalder ’det demografiske træk’. Desværre har Lars Løkke Rasmussen konsekvent afsat færre penge til velfærden, end befolkningsudviklingen kræver. Og så langt regeringens plan rækker vil de fortsætte besparelserne. Det vil medføre serviceforringelser, overfyldte hospitaler og mindre hjælp til blandt andet de ældre for cirka 10 mia. kr«.

Jonas Herby, konsulent, Cepos.

»Siden 1989 er regelmængden i Danmark tredoblet. Dermed reguleres danskerne mere og mere i deres hverdag, f.eks. på arbejdet, hvis man er offentligt ansat, eller hvis man skal bygge bolig som privatperson. Regulering har store økonomiske konsekvenser for samfundet, bl.a. fordi den ofte beskytter særinteresser mod konkurrence. Det rammer i høj grad lavindkomstgrupperne, da de især kan mærke højere priser.

Derudover kan man spørge, hvornår det er rimeligt, at staten griber ind i borgernes dagligdag. Er det rimeligt, at vi borgere ikke må bygge et toilet med mindre end 110 cm benplads? Og var det rimeligt, at staten i 1964 forbød en pølsemand at servere remoulade til pølserne, fordi man ikke anså det som tilbehør til varme pølser?

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter