Mille havde ubemærket listet sig væk fra Udenrigsministeriets årlige julefrokost for at mødes i kælderen med Frederik, en kollega, som hun havde flirtet med i et års tid.
Da de begge var gift, var hun gået i forvejen for at finde et passende sted, hvor de kunne have sex. Hun tog elevatoren ned og gik ad en lang gang med døre på begge sider. Fra gangen låste hun sig ind i et tilfældigt rum, hvorfra hun gik ind i et nyt rum, hvor ingen ville opdage dem. Hun havde i hvert fald aldrig selv været der i de fem år, hun havde været fuldmægtig.
