Alt i alt har 15.231 søgt om Julehjælp, hvilket er 1000 flere end sidste år, skriver journalist Tina Splidsboel.
Foto: Joachim Adrian (arkiv)

Alt i alt har 15.231 søgt om Julehjælp, hvilket er 1000 flere end sidste år, skriver journalist Tina Splidsboel.

Debat

Kvinde, der fik julehjælp som barn: Eksplosionen i ansøgninger om julehjælp viser, at vores samfund er ved at blive revet over

Det kan ikke være rigtigt, at man som fattig i dagens Danmark skal være afhængig af almisser fra private indsamlinger for at klare sig igennem dagen og vejen og julen.

Debat

Vi skriver 1985, min mor og jeg har taget bussen til Grøndalscentret, hvor vi går rundt med en indkøbskurv og indkasserer et net med appelsiner ved ét bord, en pose pebernødder ved et andet, en frossen and, et glas med rødkål og noget chokolade.

Min mor har søgt om julehjælp, og som enlig mor på bistand, som vi kaldte det i folkemunde i fattigfirserne, var hun berettiget til den slags.

Det var tydeligt at mærke, at min mor syntes, det var ydmygende at være havnet i den samfundskasse med folk, der ikke havde råd til at give sit barn en rigtig jul uden almisser. Men pebernødderne smagte nu ganske godt.

Det kan ikke være rigtigt, at man som fattig i dagens Danmark skal være afhængig af almisser fra private indsamlinger for at klare sig igennem dagen og vejen og julen

Julen nærmer sig, og jeg kan ikke lade være med at sende alle de enlige forsørgere, der skal samme tur igennem, som jeg var med min mor for godt 30 år siden.

For der bliver flere af dem, de fattige i Danmark.

En dugfrisk rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lige fortalt os, at statistikken viser, at Danmark er blevet 12.000 flere fattige børn ’rigere’ alene i 2017!

Det ses også tydeligt på antallet af borgere, der søger om julehjælp. Flere end nogensinde har ansøgt organisationen Dansk Folkehjælp om julehjælp i år. Alt i alt har 15.231 søgt om julehjælp, hvilket er 1.000 flere end sidste år.

De seneste års eksplosion i antallet af folk, der søger om julehjælp, er et symbol på, at vores samfund er ved at blive kløvet over i to: Dem der har fået pladsbillet på opsvingstoget, der buldrer der udad i høj fart, og dem der må stå på perronen og se det suse forbi dem, uden en chance for nogensinde at indløse en billet til det tog.

Kort sagt: Vi er i Danmark delt op i dem, der har, og så er der alle dem, der ikke har.

Det står i skærende kontrast til, at en prognose fra Dansk Erhverv viser, at danskerne vil spendere 14,4 milliarder kroner på gaver, julemad og pynt denne jul, og dermed slår julehandlen alle hidtidige rekorder.

Derudover er der rekordlav ledighed, og det økonomiske væksttog buldrer derudad. Alligevel stiger fattigdommen i Danmark, og en voksende andel af befolkningen mærker absolut ingenting til den fremgang, der uge efter uge trækker store overskrifter.

Reformer på reformer på reformer, der har til formål at ramme samfundets svageste, er skyld i, at flere mennesker bliver kastet ud i fattigdom. Det er beskæmmende at være opleve et samfund, der bliver rigere, samtidig med at andelen af fattige vokser.

Antallet af unge hjemløse er mere end fordoblet de seneste otte år. AE-rådet har regnet sig frem til, at antallet af fattige danskere fra 2002 til 2015 er mere end fordoblet fra under 20.000 til tæt på 45.000 økonomisk fattige.

Nogle af dem, der mærker konsekvenserne af de tilbagevendende beskæringer af offentlige ydelser, er de enlige forsørgere, der har ramt kontanthjælpsloftet.

Men det er, som om retorikken omkring de fattige har ændret sig. Det er deres egen skyld, de kan jo bare tage sig sammen og få et job. Men nej – det er ikke alle, der kan det.

Hvorfor er det så svært at forstå, at arbejdsløshed, hjemløshed og psykisk sygdom ikke er individets problem – det er samfundets.

Derfor er det også samfundets ansvar at tage hånd om de mennesker, der er ved at falde ud over kanten af velfærdssamfundet.

For det kan ikke være rigtigt, at man som fattig i dagens Danmark skal være afhængig af almisser fra private indsamlinger for at klare sig igennem dagen og vejen og julen.

At vi i det hele taget har begrebet fattig i Danmark, som vi bruger om egne borgere, begriber jeg simpelthen ikke.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Og har du penge, så kan du få, men har du ingen, så må du gå!«, lyder det i et vers fra en kendt børnesang. Men sådan bør det ikke være.

I et rigt samfund som vores med velstand og vækst bør vi prioritere at tage hånd om dem, der ikke har. Ellers risikerer vi at få et samfund med dybe sprækker, der sætter sig som permanent mistro og mistillid mellem os, der har, og dem, der ikke har. Jeg anpriser virkelig alle de velmenende organisationer, der hjælper fattige familier her i julen.

Men det kan ikke være rigtigt, at julen skal reddes af private organisationer, fordi en del af befolkningens forsørgelsesgrundlag gradvis bliver hevet væk under dem.

Vi fik aldrig julehjælp igen, min mor og jeg. Ikke at vi ikke kunne have fået det, hvis vi søgte, men min mor var for stolt til at tigge om hjælp. Desuden var anden sej, husker hun.

Jeg håber virkelig, at vi i de kommende år ser færre søge julehjælp, fordi det ikke bliver nødvendigt længere, fordi vi får en politik, der tager hånd om de fattige, fordi vores politikere ligger søvnløse om natten på grund af de beskæmmende fattigdoms- og julehjælpsstatistikker.

Men det er vist bare ønsketænkning, desværre.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce