Bør de ansvarlige for klimaforandringerne ikke være dem, som betaler for beskyttelsen mod de potentielle konsekvenser? Det spørgsmål stillede den peruvianske bjergguide Saul Lliuya sig selv, da han fandt ud af, at det ikke var tilfældigt, at bjergsøen over hans by havde vokset sig næsten 40 gange større over de seneste 50 år.
Det er et problem, for hvis søen løber over sine bredder, vil en flodbølge blive sendt ned af bjergsiden og ende med at skylle ned i Huaraz. Og det scenarie er sandsynligt.
Søens vokseværk skyldes stigende temperaturer, skabt af udledning af drivhusgasser verden over, så Huaraz’ problem har indbyggerne ikke selv forårsaget.
Derfor sagsøgerSaul Lliuya nu den tyske energigigant RWE. Fordi virksomheden, der er en af Europas største forurenere, har udledt 0,5 procent af den samlede mængde drivhusgasser verden over, vil han have, at de skal betale 0,5 procent omkostningerne til at sikre Huaraz mod vandmasserne. Det argument køber RWE ikke. De mener, at siden de har kørt deres kraftværker inden for rammerne af både tysk og europæisk lovgivning, skal ansvaret ikke falde tilbage på dem – men i stedet på lovgiverne.
»Jeg synes ikke, at de kan fritages deres ansvar med begrundelsen, at driften af deres kraftværker var tilladt – det har trods alt været almen viden siden 1980’erne, at CO2-udledning fører til klimaforandringer. Deres forurening er direkte årsag til adskillige konsekvenser for klimaet«, siger Saul Lliuyas advokat, Roda Verheyen.
Mener du, at de store forurenende virksomheder skal betale for den skade, de har påført klimaet?
»Fra et globalt retfærdighedsperspektiv, så ja. Er det okay, at de her virksomheder har tjent styrtende med penge i 150 år for så at efterlade klimarodet til skatteyderne? Jeg synes, at det er et enormt problem, som der ikke er nok opmærksomhed på«, siger Roda Verheyen, der håber og tror, at retssagen mod RWE kun er begyndelsen på en ny, vigtig diskussion.
»Vi kan nu forudsige, at havniveauet stiger, og at der vil komme flere oversvømmelser langs kysterne i Danmark. Forestil dig de skader, det kommer til at forårsage, og antallet af mennesker, det vil gå ud over. Tror du, at de mennesker bare vil lade stå til uden at spørge om, hvem der er skyld i deres problemer? Det tror jeg ikke«.
Men om tyve år vil mange af de forurenende virksomheder være væk, og menneskerne, der har tjent penge i toppen af dem ligeså, pointerer Roda Verheyen.
»Det er en meget svær problemstilling, og derfor mener jeg, at der skal findes en lovgivningsmæssig løsning. Folk må indse, at spørgsmålet om, hvem der bærer ansvaret for klimaforandringerne, ikke går væk. Det vil bare blive forstærket«.
Et spørgsmål om videnskab
Siden november 2017, hvor retten i den tyske by Hamm accepterede præmissen for Saul Lliuyas krav om beskyttelse, er meget tid gået med at behandle RWE’s klager over rettens vurdering. Virksomheden mener, ifølge Roda Verheyen, at retten tager fejl og handler forfatningsstridigt. Status er nu, at retten har udpeget den første uvildige ekspert, der arbejder på sagen.
Tror du, at I kan vinde sagen?
»Ja. Eller det kommer selvfølgelig an på, hvilke krav retten sætter for at overbevise sig selv. Det handler om bevis og beviskrav. Og i og med at det handler om klimavidenskab, er der ikke et 100 procent sikkert svar. Men jeg har mange eksperter, der siger, at klimaforandringerne er skyld i de smeltende gletsjere i Andesbjergene«.
Du argumenterer, at klimaforandringerne som helhed er skyld i, at gletsjerne i Andesbjergene smelter. Hvordan kan du udpege udledningen fra lige præcis RWE?
»Det behøver jeg ikke. Det handler ikke om, at et enkelt CO2-molekyle fra Tyskland når frem til Andesbjergene. Argumentet er, at der er globale klimaforandringer, og en del af de forandringer skyldes RWE’s udledning af CO2. Derfor kan du uddrage deres grad af ansvar, som, undersøgelser viser, er omkring 0,5 procent«, siger Roda Verheyen.
Hvorfor kan RWE holdes ansvarlige, hvis deres arbejde har været inden for lovens rammer?
»Både under tysk og dansk lovgivning gælder det, så vidt jeg ved, at du må gøre det, loven giver dig tilladelse til. Men hvis du forvolder skade på private personer på grund af din ageren, så beskytter tilladelsen dig ikke imod dit ansvar for den skade«, siger Roda Verheyen, der dog også medgiver, at der er etiske dilemmaer at forholde sig til. For i og med, at de forurenende virksomheder producerer den elektricitet, der gør vores alles liv bedre, gør de også noget godt.
Jeg har også udledt drivhusgasser via pejsen i mit sommerhus. Skal jeg så også betale?
»Nej, det er et helt andet argument. Nemlig argumentet om minimalt bidrag. Dit bidrag er så småt, at det ikke kan opfanges i juridisk forstand«.
Skriv kommentar