Stigende temperaturer, skabt af udledning af drivhusgasser verden over, har fået gletsjeren over byen Huaraz til at smelte - lige ned i bjergsøen Palcacocha, som risikerer at løbe over sine bredder. Sker det, vil en flodbølge blive sendt ned af bjergsiden og ende med at skylle ned i Huaraz. Foto: Alexander Luna
Foto: Alexander Luna

Stigende temperaturer, skabt af udledning af drivhusgasser verden over, har fået gletsjeren over byen Huaraz til at smelte - lige ned i bjergsøen Palcacocha, som risikerer at løbe over sine bredder. Sker det, vil en flodbølge blive sendt ned af bjergsiden og ende med at skylle ned i Huaraz. Foto: Alexander Luna

Debat

Advokat i retten mod energigigant: »Er det okay, at virksomheder tjener styrtende med penge i 150 år for så at efterlade klimarodet til skatteyderne?«

De største udledere af drivhusgasser skal betale for beskyttelsen af dem, der rammes af dens konsekvenser. Det mener advokat Roda Verheyen, der vil overbevise retten om, at en tysk energigigant skal hjælpe med at betale for beskyttelsen af en udsat peruviansk bjergby.

Debat

Bør de ansvarlige for klimaforandringerne ikke være dem, som betaler for beskyttelsen mod de potentielle konsekvenser? Det spørgsmål stillede den peruvianske bjergguide Saul Lliuya sig selv, da han fandt ud af, at det ikke var tilfældigt, at bjergsøen over hans by havde vokset sig næsten 40 gange større over de seneste 50 år.

Det er et problem, for hvis søen løber over sine bredder, vil en flodbølge blive sendt ned af bjergsiden og ende med at skylle ned i Huaraz. Og det scenarie er sandsynligt.

Søens vokseværk skyldes stigende temperaturer, skabt af udledning af drivhusgasser verden over, så Huaraz’ problem har indbyggerne ikke selv forårsaget.

Derfor sagsøgerSaul Lliuya nu den tyske energigigant RWE. Fordi virksomheden, der er en af Europas største forurenere, har udledt 0,5 procent af den samlede mængde drivhusgasser verden over, vil han have, at de skal betale 0,5 procent omkostningerne til at sikre Huaraz mod vandmasserne. Det argument køber RWE ikke. De mener, at siden de har kørt deres kraftværker inden for rammerne af både tysk og europæisk lovgivning, skal ansvaret ikke falde tilbage på dem men i stedet på lovgiverne.

»Jeg synes ikke, at de kan fritages deres ansvar med begrundelsen, at driften af deres kraftværker var tilladt – det har trods alt været almen viden siden 1980’erne, at CO2-udledning fører til klimaforandringer. Deres forurening er direkte årsag til adskillige konsekvenser for klimaet«, siger Saul Lliuyas advokat, Roda Verheyen.

Mener du, at de store forurenende virksomheder skal betale for den skade, de har påført klimaet?

»Fra et globalt retfærdighedsperspektiv, så ja. Er det okay, at de her virksomheder har tjent styrtende med penge i 150 år for så at efterlade klimarodet til skatteyderne? Jeg synes, at det er et enormt problem, som der ikke er nok opmærksomhed på«, siger Roda Verheyen, der håber og tror, at retssagen mod RWE kun er begyndelsen på en ny, vigtig diskussion.

»Vi kan nu forudsige, at havniveauet stiger, og at der vil komme flere oversvømmelser langs kysterne i Danmark. Forestil dig de skader, det kommer til at forårsage, og antallet af mennesker, det vil gå ud over. Tror du, at de mennesker bare vil lade stå til uden at spørge om, hvem der er skyld i deres problemer? Det tror jeg ikke«.

Men om tyve år vil mange af de forurenende virksomheder være væk, og menneskerne, der har tjent penge i toppen af dem ligeså, pointerer Roda Verheyen.

»Det er en meget svær problemstilling, og derfor mener jeg, at der skal findes en lovgivningsmæssig løsning. Folk må indse, at spørgsmålet om, hvem der bærer ansvaret for klimaforandringerne, ikke går væk. Det vil bare blive forstærket«.

Et spørgsmål om videnskab

Siden november 2017, hvor retten i den tyske by Hamm accepterede præmissen for Saul Lliuyas krav om beskyttelse, er meget tid gået med at behandle RWE’s klager over rettens vurdering. Virksomheden mener, ifølge Roda Verheyen, at retten tager fejl og handler forfatningsstridigt. Status er nu, at retten har udpeget den første uvildige ekspert, der arbejder på sagen.

Tror du, at I kan vinde sagen?

»Ja. Eller det kommer selvfølgelig an på, hvilke krav retten sætter for at overbevise sig selv. Det handler om bevis og beviskrav. Og i og med at det handler om klimavidenskab, er der ikke et 100 procent sikkert svar. Men jeg har mange eksperter, der siger, at klimaforandringerne er skyld i de smeltende gletsjere i Andesbjergene«.

Du argumenterer, at klimaforandringerne som helhed er skyld i, at gletsjerne i Andesbjergene smelter. Hvordan kan du udpege udledningen fra lige præcis RWE?

»Det behøver jeg ikke. Det handler ikke om, at et enkelt CO2-molekyle fra Tyskland når frem til Andesbjergene. Argumentet er, at der er globale klimaforandringer, og en del af de forandringer skyldes RWE’s udledning af CO2. Derfor kan du uddrage deres grad af ansvar, som, undersøgelser viser, er omkring 0,5 procent«, siger Roda Verheyen.

Hvorfor kan RWE holdes ansvarlige, hvis deres arbejde har været inden for lovens rammer?

»Både under tysk og dansk lovgivning gælder det, så vidt jeg ved, at du må gøre det, loven giver dig tilladelse til. Men hvis du forvolder skade på private personer på grund af din ageren, så beskytter tilladelsen dig ikke imod dit ansvar for den skade«, siger Roda Verheyen, der dog også medgiver, at der er etiske dilemmaer at forholde sig til. For i og med, at de forurenende virksomheder producerer den elektricitet, der gør vores alles liv bedre, gør de også noget godt.

Jeg har også udledt drivhusgasser via pejsen i mit sommerhus. Skal jeg så også betale?

»Nej, det er et helt andet argument. Nemlig argumentet om minimalt bidrag. Dit bidrag er så småt, at det ikke kan opfanges i juridisk forstand«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men hvor trækker man så stregen?

»Stregen er ikke fast, fordi den ikke er nedskrevet som lov. Det her handler om forseelsens grad. For eksempel skal du fjerne sne foran din adresse, så ingen falder og slår sig – men hvornår har du fjernet nok sne? Det bestemmer retten, og det samme princip gælder her«.

Og du er overbevist om, at RWE har udledt så meget, at de kan holdes ansvarlige?

»Ja. De udleder mere end hele Holland og to tredjedele af, hvad Danmark udleder af drivhusgasser samlet set. Hvordan kan det ikke være en relevant mængde udledning?«.

Energiselskaberne bør være bekymrede

Saul Lliuya har vundet stor anerkendelse for sin kamp mod RWE. Han har blandt andet talt foran den peruvianske kongres og vundet flere priser. Men det er også udfordrende for ham at udkæmpe klimakampen som menigmand, fortæller hans advokat.

»Jeg er meget stolt af min klient. Det er jo fuldstændig ude af hans komfortzone alt det her. Hvis man ikke er bekendt med den latinamerikanske sjæl, kan det måske også være svært at forstå. I Latinamerika er mange ting ikke lige så faktuelle eller logisk betonede, som de er i Vesten. Mange ting har at gøre med følelser. Og han har et meget stærkt bånd til gletsjeren og miljøet deroppe«, siger Roda Verheyen.

Hvilke implikationer vil sagen her kunne få for fremtiden, hvis I vinder?

»Jeg tror, at de store udledere af drivhusgasser vil blive reguleret på en eller anden måde. Det kan både være ved national eller international lovgivning. For eksempel via en lov, der tvinger de store forurenere til at bidrage til en fond til tilpasning eller skader forårsaget af klimaforandringerne. Men der kan gå lang tid. Hvis vi vinder her, er der en instans mere, som RWE helt sikkert vil anke til. Så vi kan tales ved igen om fem år«.

Tror du, vi vil se flere lignende sager, hvis I vinder?

»Jeg vil blive overrasket, hvis ikke. Men man skal have en sag, som kan bakkes op videnskabeligt. Det er ikke ved alle sager, at klimaforandringer klart og tydeligt kan erklæres som den direkte årsag til ændringer i miljøet«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Bør de store energiselskaber være bekymrede?

»Det ville jeg være. I hvert fald nu hvor vores sag er blevet valideret af retten«.

lasse.danielsen@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce