Mængden af emballage, ikke mindst pap, stiger kraftigt i disse år.
Foto: Per Folkver

Mængden af emballage, ikke mindst pap, stiger kraftigt i disse år.

Klima

Nethandel belaster klimaet: Store papkasser med sammenkrøllet pap og bobleplast beskytter jakker i tynde plastposer

Der er meget mere emballage og en del mere transport forbundet med nethandel end med handel i fysiske butikker. Nethandlen vokser, og det samme gør derfor klimabelastningen.

Klima

Det kræver tålmodighed at få den nyindkøbte jakke ud af indpakningen. Den er købt over nettet og ankommer i en meget stor papkasse, der er fyldt op med sammenkrøllet pap eller sågar bobleplast, som skal hives op, før man kan få fingre i den tynde plastpose rundt om selve jakken.

Vi bruger da også stadig mere emballage. De nyeste tal viser et ordentligt hop i mængden, især af pap og plast, fra 2015 til 2016. Stigningen afspejler den kraftige vækst i indkøb via nettet.

»Vi har ikke undersøgt det specifikt, men stigningen i emballagemængden skyldes formentlig den stigende nethandel«, siger kontorchef Anne Kamstrup fra Miljøstyrelsen.

Nethandlen vejer også i klimaregnskabet. Emballagen skal produceres, indsamles og håndteres efter brug. De mange varer pakkes individuelt, nogle gange i voldsom meget emballage i forhold til varens sårbarhed. Og mange af dem bringes ud til modtagernes adresser med mere kørsel til følge.

Dansk Erhverv, som er hovedorganisation for virksomheder inden for handel og service, oplyser, at e-handlen siden 2011 er vokset med 10-19 procent om året. Hvis man ser bort fra dagligvarer, tegnede e-handlen sig sidste år for 19 procent af forbrugernes køb af varer.

»Jeg har selv oplevet at købe en trøje, der var pakket ind, som om den var af glas. Det er klart, at nethandlen skaber ekstra transportemballage, fordi de individuelle produkter pakkes, mens varerne leveres samlet til fysiske butikker«, siger miljøpolitisk chef i Dansk Erhverv Jakob Lamm Zeuthen.

At dømme efter tal fra 18 kommuner i hovedstadsområdet, som leverer affald til Vestforbrænding i Glostrup, ser stigningen i mængden af emballage da også ud til at være fortsat i 2017.

Disse tal drejer sig ganske vist om udviklingen i den mængde pap, papir og plast, der er blevet afleveret til genanvendelse, men der er generelt sammenhæng mellem emballageforbruget og indsamlingen til genanvendelse.

De kilder, Politiken har talt med, er overordnet enige om, at nethandel belaster klimaet mere end traditionel handel i fysiske butikker. Men ingen af dem har kendskab til analyser af klimabelastningen fra nethandel.

Kina-produkter problematiske

Anders Damgaard, seniorforsker på DTU Miljø, mener, at nethandel kan have både fordele og ulemper i forhold til klima og miljø.

»På den ene side har fysiske butikker ofte et større lager af den enkelte vare som tøj eller elektronik og risikerer derfor at brænde inde med varer, som så returneres til producenten, hvor de ofte bliver destrueret. Der er altså mindre spild ved nethandel. På den anden side er det typisk billigere at købe produkter over nettet end i fysiske butikker. Så ender man måske med at købe mere, end man ellers ville. Det belaster klimaet«, siger han.

Hans vurdering er, at dette ekstra forbrug er mere klimabelastende end den ekstra transport, der følger med nethandel.

Anders Damgaard vil meget gerne have kortlagt problematikken nærmere, men det er endnu ikke lykkedes at skaffe penge til et projekt. Han understreger i øvrigt, at klimabelastningen ved nethandel også afhænger af, om varerne købes i »en lokal dansk e-handels-butik eller er noget, der skal transporteres rigtig langt«.

»Det er virkelig grelt, hvis man køber fra Kina. Det vil ofte være produkter, der ikke har nogen lang levetid, og som kan være problematiske i forhold til genanvendelse, fordi de kan indeholde uønskede stoffer«, siger han.

Og det er ikke mindst nethandlen med Kina, der tordner frem. Den kinesiske hjemmeside Wish var i 2017 danskernes favorit. Antallet af pakker importeret fra Kina blev mere end fordoblet fra 2015 til 2017. Den forventede vækst i år til omkring 15,8 millioner pakker vil betyde en tredobling i forhold til 2015, oplyser Dansk Erhverv.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det går stærkere og stærkere«, siger Jakob Lamm Zeuthen fra Dansk Erhverv.

Det skyldes blandt andet, at det er billigere at sende en pakke fra Kina til Danmark end at sende en pakke internt i Danmark. Årsagen er en international postaftale, som giver virksomheder i udviklingslande rabat på fragten. Samtidig tilskynder en bagatelgrænse for moms på 80 kroner til at dele en netforsendelse op i flere enheder.

Han fortæller, at EU arbejder på at indføre producentansvar for emballage inden udgangen af 2024. Det findes allerede i langt de fleste af EU’s medlemslande, dog ikke i Danmark. Ideen er at give en vares producent eller importør ansvar for at få indsamlet og genanvendt emballage. Det vil i praksis ske via en afgift, der skal finansiere systemet.

I den sammenhæng skaber e-handel bekymringer, for e-handels-virksomheder fra lande uden for EU skal på en eller anden måde ind i systemet og bidrage økonomisk til det.

»Hvordan skaber man nogle rammevilkår, så producenterne kan tage et producentansvar, samtidig med at materialestrømme skifter fra et fysisk marked til et digitalt marked? Det er et stort spørgsmål i øjeblikket«, siger Jakob Lamm Zeuthen.

Skær ned på emballagen

Dansk Erhverv er samtidig begyndt at forberede sine handelsmedlemmer og virksomheder på at kunne designe deres emballage til at være 100 procent genanvendelig. Det vil betyde, at de sandsynligvis kan slippe med en lavere afgift, når producentansvaret kommer.

»Det andet ligger i at reducere emballagen. Vi kan måske lave nogle dogmeregler for transport af pakker, så vi kommer væk fra den tænkning, der gør, at kunden modtager en trøje, der er pakket ind i store papkasser«, siger Jakob Lamm Zeuthen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Professor Henrik Wentzel fra SDU Livscykluscenter påpeger, at en ting er de stigende mængder papemballage. Mængden af plastemballage stiger også, og det er mere belastende for klimaet.

»Plast har en stor klimabelastning i fremstillingen. Det koster dobbelt så meget energi at lave den, som den selv indeholder, så du mister halvdelen af energien, allerede inden du har plasten. Og det er også fossilt baseret (fremstilles på basis af olie, red.), så hvis det brændes, får man et meget stort klimaaftryk«, siger Henrik Wenzel.

Landets kommunerne kæmper for at øge både indsamling og genanvendelse af plast, men især det sidste er ikke helt nemt.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce