Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jørn Villumsen
Foto: Jørn Villumsen
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dorte Toft: Der er magt i stegt flæsk

Jo lavere de grisefokuserede borgerlige partier står i opinionsmålingerne, jo mere gris sætter de på gaflen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I anledning af både jul og den politiske debat må jeg her sætte grisen på programmet – også i håb om at få påberåbt mig rigtig danskhed, selvom mit dna vist fortæller om en spansk sømand og en tysk præst.

Jeg er ærkedansk, for jeg har nemlig en udpræget svaghed for stegt flæsk med persillesovs, og det fører mig hver måned til flæsketræf med to dejlige madammer med samme lyster. Vi mødes på skiftende restauranter, mæsker os i flæsk og vender situationen i landet, der årligt producerer knap 32 millioner svin. På seneste restaurant nåede jeg i øvrigt både at få stride børster i kæften og en smag af pint gris.

På Christiansborg er flæsk dog altid godt, ikke mindst når svinehunden skal fodres. Flæsk er politik på en række områder fra eksport til miljø og indvandring, og det afspejles i pressen, der gavmildt omtaler tvunget fodring med flæsk og frikadeller fra børnehave til grav.

Flæsk med persillesovs er da også Danmarks nationalret, kåret i 2014, men for nylig prægede angsten for flæskets skæbne alligevel avisen BT. Da Danmarks Statistik præsenterede en fremskrivning af antallet af ikkevestlige indvandrere og efterkommere, lød overskriften:

»Slut med stegt flæsk som nationalret?«

Avisen så for sig, at kebab fortrængte flæsket, men frygten er vildt overdrevet. For den danske nationalret er slet ikke stegt flæsk, men pizza. For hver gang en dansker har stegt flæsk med persillesovs på tallerkenen, har 10 personer pizza på tallerkenen. Selv ’de andre’ elsker pizza.

Måske er pizzaforkærligheden årsag til, at danskerne var ret så ligeglade med afstemningen om Danmarks nationalret. Kun lidt over 63.000 gad give et klik på det svinedominerede valgkort, og knap 28.000 stemte på det stegte flæsk. Det beskedne antal burde have undret i en tid med så let høst af likes til både småt og stort og det rene nonsens, men fra politisk hold var der ingen tvivl: Danskerne har talt!

Den politiske flæskebegejstring er set tidligere, for eksempel i august 2012, hvor stegt flæsk blev for Christiansborgpolitikere, hvad de gule veste er blevet for franskmænd, nemlig en protestmanifestation.

I pressen forlød, at Inger Støjberg (V), Kristian Jensen (V), Ellen Trane Nørby (V), Troels Lund Poulsen (V), Sophie Løhde (V), Kim Andersen (V), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mai Henriksen (nu Mercado) (K), Anders Samuelsen (LA) med flere satte kursen mod restaurant Vejlegården for at smovse i netop stegt flæsk i protest. Flæsket blev en solidaritetserklæring med restaurationsejeren, Amin Skov Badrbeigi, der nægtede at tegne overenskomst med fagforeningen 3F.

Dengang blev flere politikere foreviget storsmilende med den iranskfødte restauratør. I dag ville solidariteten måske ikke gå så langt, trods stegt flæsk ad libitum og anden solid integration.

Spørgsmålet er, om noget som helst slår grisen som valgflæsk for de borgerlige. Senest var Venstres Torsten Schack Pedersen på Twitter med gris på julefrokosttallerkenen med en reference til øen Lindholms fremtidige beboere, men han blev hurtigt overgået af DF-folketingskandidaten Erik Høgh-Sørensen, der krævede, at Lindholmboerne skulle have gris til morgen, middag og aften.

Jeg får faktisk en fornemmelse af, at når DF og Venstre falder tilbage i opinionsmålinger, kommer der ekstra gris på gaflen. Svinebaronerne bliver jo også glade.

Men politik har intet at gøre med mit månedlige flæsketræf. Vores mål er foruden at blive mætte også at finde frem til den restaurant, der byder på det allerbedste. Det går bare skidt, hvis man, som vi, foretrækker flæsk fra fritgående grise. Vi har på Sjælland kun fundet ét sted.

Når dagens ret lyder på stegt flæsk med persillesovs, er det åbenbart kvantitet, der alene tæller for gæsterne, der stimler til. Nøjagtig ligesom for de borgerlige politikere. Der kan bare ikke blive gris nok. God jul.

-----------------

Rettelse: I en tidligere version stod der ved en fejl, at Kim Andersen sad i Folketinget for Dansk Folkeparti.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden