Arkivfoto: Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard

Arkivfoto: Miriam Dalsgaard

Debat

Kristendemokraterne : »Jeg anklager de ansvarlige politikere, som har bygget dette sterile opholdssted, der fratager mennesker enhver livsgnist«

Sjælsmark er komplet uegnet til børn og bør lukkes.

Debat

I Udrejsecenter Sjælsmarks kantine fik en 5-årig dreng forleden lyst til en kartoffel. Drengens far spurgte køkkenpersonalet, om det kunne imødekommes. Det blev afvist under henvisning til reglementet. Kartofler og broccoli må ifølge dette kun udleveres til børn under 3 år. Der er ellers nok af det. Så da en mor takkede nej til, at hendes lille barn fik udleveret grøntsagerne, spurgte faren, om hans søn måtte få dem. Han blev atter afvist med henvisning til de af Inger Støjberg beordrede ministerielle forordninger. Kort derefter blandede vagtpersonalet sig.
Hændelsen er dokumenteret på video. Efterfølgende truede personalet med at tilkalde politiet. I frustration ender faren med at smide sin kop kaffe på gulvet og forlade lokalet sammen med sin søn.

Situationen afspejler et rigidt systemtyranni, som fratager de voksne deres forældreansvar. En stat, der systematisk ydmyger forældrene i nærvær af deres børn ved at udstille en fars afmagt, når han beder om en minimal ydelse; at give sønnen en smule ureglementeret mad. De voksne fratages den sidste rest af værdighed. Børnene mister den trygge tro på, at mor og far beskytter dem og sikrer dem basale livsfornødenheder som mad og socialt nærvær. Selv måltiderne skal nemlig indtages i en steril fælleskantine, medmindre man er syg. Syg bliver man til gengæld let både som voksen og barn. Flere børn har ifølge Røde Kors udviklet posttraumatisk stress. En psykisk lidelse med tilbagevendende mareridt, anspændthed, søvnproblemer og hyppige vredesudbrud. Tilstanden er kendt fra soldater, der er hjemvendt fra krigszoner.

I det lys er det tragikomisk, når Socialdemokratiets udlændingepolitiske ordfører, Mathias Tesfaye, koger hændelsen ned til at omhandle kartofler. Det handler slet ikke om adgangen til madvarer. Problemets rod er, at stedet er komplet uegnet til børn og burde lukkes i dag. Familierne skal, indtil udrejse er mulig, bosættes i det omgivende samfund, med normale rammer for familieliv, folkeskole og fritid. Og står det til Kristendemokraterne, skal der tildeles permanent ophold efter maksimalt 8 år. Flere af børnene har været i Danmark i over 10 og kender ikke anden kultur eller andet sprog. Man behøver ikke være rød for at være medmenneskelig.

Jeg anklager de ansvarlige politikere, som har bygget dette sterile opholdssted, der fratager mennesker enhver livsgnist. Det er Mette Frederiksen, børnenes statsminister, der hårdnakket bakker op om institutionen. Det er DF’s Martin Henriksen, der utrætteligt presser på for ethvert tiltag, der om muligt kan forværre børnenes opvækst. Det er en regering, hvis konservative børneminister, Mai Mercado, pludselig har mistet mælet, og hvis integrationsminister, Inger Støjberg, tager børnene som gidsler, når de voksne – berettiget eller uberettiget – frygter at rejse hjem til en usikker tilværelse. Jeg efterlyser en reaktion fra ministrenes overordnede, statsminister Lars Løkke Rasmussen. Hvor er forsvaret for de menneskerettigheder og internationale konventioner, som så smukt blev nævnt i Løkkes nytårstale? Danmark har forpligtet sig til at sikre beskyttelse af børn mod alle former for forskelsbehandling eller straf som følge af forældrenes situation.

Familierne i Udrejsecenter Sjælsmark har så svære sager, at de ikke umiddelbart kan sendes hjem. At kalde stedet en ’motivationsfremmende foranstaltning’ giver ingen mening. Tværtimod. Den koster årligt 450.000 kr. pr. person. Og hver eneste, der bliver kronisk syg, er Danmark forpligtet til at beholde.

Jeg fritager ikke personalet for ansvar, men de er som en lus mellem to negle. De får løn for at håndhæve Integrationsministeriets ordrer. Men samtidig skal de dagligt forholde sig til beboernes reaktioner på de selvsamme forordninger. Det klinisk kolde miljø afføder gentagne udadrettede reaktioner. En frustreret far, der i smider kaffekoppen på gulvet, bliver til endnu en pestilens i rækken. De ansatte kan vælge at stå sammen med beboerne eller med det ministerium, der betaler deres løn.
Der er ingen grund til at betvivle fagligheden hos personalet, hvoraf flere har en fortid som fængselsbetjente. Men måske det ikke altid er den rette uddannelse, når man arbejder med psykisk nedbrudte mennesker.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Politiet opsøgte i øvrigt faren senere på dagen. Personalet havde anmeldt ham for at have smidt mad over hele gulvet, slået personalet og afstedkommet så meget tumult, at cafeteriaet måtte lukkes. Al tiltale blev imidlertid frafaldet, efter at videoen blev forevist. Til gengæld fik faren ikke ret til at klage over den uberettigede anmeldelse. Således gør vi forskel på mennesker i det danske retssamfund.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce