Psykisk vold skal ikke længere være straffrit. Det er kernen i det lovforslag, justitsminister Søren Pape Poulsen (K) fremsatte i begyndelsen af året. Forslaget er blevet mødt med bred opbakning i Folketinget, så det står med gode chancer for at blive realiseret.
Sidenhen er lovforslaget dog blevet mødt med kritik, blandt andet i en Kronik i Politiken af Lasse Lund Madsen, professor på Juridisk Institut ved Aarhus Universitet.
I lovforslaget kriminaliseres den »som gentagne gange over en periode udsætter den anden for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til utilbørligt at styre den anden«. Og den definition mener Lasse Lund Madsen ikke er klar og præcis nok.
»Det er retssikkerhedsmæssigt dybt problematisk at indføre straffebestemmelser, hvis indhold og rækkevidde blæser i vinden«, som han skrev i sin Kronik.
Justitsministeren mener dog ikke, at man skal lade være med at gøre noget, bare fordi der er udfordringer ved det.
Professor Lasse Lund Madsen mener, at indholdet og rækkevidden i lovforslaget blæser i vinden. Hvad tænker du om det?
»Jeg tænker, at de dygtige jurister, vi har i ministeriet, og de organisationer, vi har samarbejdet med, har fundet en definition, som giver et godt grundlag. Jeg kan simpelthen ikke genkende, at det skulle blæse i vinden. Jeg vil gerne minde kritikerne om, at det her jo skal kunne holde i en retssag. Man skal kunne bevise, at der har fundet groft nedværdigende behandling sted flere gange«.
Det skal kunne bevises, at gerningsmanden bevidst benytter nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd som en slags styringsredskab. Bliver det ikke svært at bevise? Som gerningsmand kan man vel bare sige, at man ikke tænkte over det?
»Jeg tror, det bliver svært at slippe udenom ved at sige, at man ikke tænkte over det, hvis man har styret og kontrolleret sin ægtefælle i en årrække«.
»Men altså, vi kan jo også lade være med at lovgive? Jeg synes bare ikke, at vi kan lade folk leve under groteske forhold i deres samliv, og derfor må vi finde en vej til at tydeliggøre og kriminalisere det her. Også selv om det er svært. Jeg har ikke travlt med at beskytte nogen, der leder efter en omvej til at terrorisere og mishandle deres nærmeste«.
»Noget af det, vi kan bruge, er, at vi lever i en digital tidsalder. Vi vil nok i mange tilfælde se, at den psykiske vold efterlader sig nogle digitale spor, så man kan se den nedværdigende behandling, folk har været offer for«.
Er det ikke vigtigt, at borgerne har en klar definition af, hvad der er lovligt og ulovligt, hvis man risikerer at ende i fængsel i op til tre år?
»Vi kan ikke have, at bare fordi noget er svært at definere 100 procent, så skal vi ikke gøre noget ved det. Verden er ikke altid sort og hvid. Heldigvis lever vi i et retssamfund, og der er selvfølgelig retsgarantier. Ja, måske bliver noget af det her svært at bevise. Men vi har tillid til domstolene i det her land. De må afgøre, om der er bevis nok«.
I høringssvaret til lovforslaget bemærker Rigsadvokaten, at det i praksis vil være vanskeligt at vurdere, hvornår man befinder sig inden for det strafbare område. Du er ikke bange for, at det bliver misbrugt?
»Derfor er det også godt, at vi har domstolene til at vurdere i de skønssager, der kan være. Jeg tvivler stærkt på, at domstolene lader hånt om retssikkerhedsgarantier«.
Det bekymrer dig ikke, at Rigsadvokaten og en professor ved Juridisk Institut har svært ved at se, hvornår man er inden for det strafbare område?
»Hvis jeg skulle undgå at lovgive, hver gang en professor er kritisk over for det, vi vil, så kunne jeg aldrig gøre noget«.
Ofrenes retsfølelse kommer først
Hvorfor er det nødvendigt at ligestille psykisk vold med fysisk vold?
»Efter et godt forløb med de forskellige aktører og organisationer på området, må jeg bare sige, at psykisk vold helt og aldeles kan sætte de samme ar, måske ikke på kroppen, men så på sjælen, som den fysiske vold kan. Jeg har den opfattelse, at det må være ofrenes retsfølelse, der skal komme først. Derfor er det tid til at sidestille de to voldsformer«.
Der findes allerede paragraffer til trusler, tvang, vanrøgt og nedværdigende behandling af ens ægtefælle og børn i straffeloven. Hvorfor er der brug for selvstændig lovgivning?
»Det har været et stort ønske hos de organisationer, der arbejder med ofre for psykisk vold, at man bliver mere præcis på det her problem. Det har vi valgt at imødekomme.
»Vi har haft et godt arbejde om, hvordan vi præcis skal definere det her med psykisk vold, for det er jo svært. Den fysiske vold er noget nemmere at definere. Den psykiske vold er mere udfordrende at dokumentere, men det skal jo ikke afholde os fra at gøre det«.
Helene, der i flere år har været udsat for psykisk vold, ønsker ikke, at straffen skal være det primære over for udøverne af den psykiske vold. Hun mener, det giver bedre mening at sikre, at udøverne får hjælp og behandling. Det er ministeren delvis enig i.
Søren Pape Poulsen fortæller, at der i en handlingsplan på tværs af ministerier er afsat 65 millioner kroner til konkrete initiativer – blandt andet til et stalking-center, mænd i krise og en oplysningskampagne mod psykisk vold.
»Paragraffen omhandler primært fængselsstraffe, men det ene udelukker ikke nødvendigvis det andet«, siger Søren Pape Poulsen.
Symbolpolitik i valgår?
Lovforslaget er præsenteret i et valgår, hvilket ikke er gået professor Lasse Lund Madsens næse forbi. I Kroniken skriver han, at lovforslaget mere handler om at undgå at havne i en feministisk orkestreret shitstorm i et valgår. Det afviser ministeren:
»Det her lovforslag har taget et år at lave. Jeg har siddet med de mennesker, det her går ud over. Jeg synes, man skal spørge dem, om de har et indtryk af, at det er min bevæggrund, at jeg ikke skal have en shitstorm op til en valgkamp. Det er nemt at sidde i en beskyttet tilværelse som professor på et kontor og sige – men vi, der møder de her mennesker i virkeligheden, ved, at der er noget på spil her«.
Det er ikke kun Lasse Lund Madsen, der har fremhævet nogle mulige kritikpunkter af lovgivningen. Også professor i strafferet ved Københavns Universitet Trine Baumbach siger til DR, at hun ikke tror, at lovforslaget vil blive brugt ret ofte i praksis.
Er det ikke nemt at få tanken, at dette ikke er det mest nødvendige indgreb?
»Jeg synes, tvivlen skal komme ofrene til gode. Det er meget muligt, at alle de her kloge mennesker, der sidder og kigger i bøger hele tiden, at det for dem er statistik. Men for mig er det rigtige levende mennesker, som jeg har mødt og talt med. Det synes jeg, vi skal gøre noget ved, og også selv om det er svært«.
fortsæt med at læse
