0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Anne-marie Steen Petersen/Politiken-Tegning
Foto: Anne-marie Steen Petersen/Politiken-Tegning

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forening: Nej, psykisk vold er ikke, hvis din partner kalder dig dum

Psykisk vold er ikke, hvis din partner bliver vred og i et ophedet skænderi kalder dig dum. Psykisk vold er en længerevarende, gentaget og systematisk adfærd, der har til formål at kontrollere den udsatte.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I Lev Uden Vold møder vi nogle af dem, der har været udsat for psykisk vold, og vi hører deres historier om systematisk kontrol, ydmygelse og trusler. De ringer til vores hotline for at få råd og vejledning, og de deltager i vores efterværnsgrupper, hvor de får hjælp og støtte til at komme videre i livet efter volden.

For det kan være rigtig svært at komme godt videre og slippe fri af volden – især den psykiske vold, der kan have sat dybe spor og givet langvarige ar på sjælen. Det kan både vi og andre organisationer på området skrive under på. I Lev Uden Vold gennemførte vi i sommer en kortlægning af den nyeste internationale forskning om konsekvenser af psykisk vold, der viste, at ud over at være skyld i generel mistrivsel hos den udsatte er angst, depression og ptsd nogle af konsekvenserne af den psykiske vold. Som samfund skal vi derfor tage den psykiske vold alvorligt. Og vi skal sørge for at hjælpe både udsatte og udøvere bedst muligt, hvis vi skal nå målet om færre voldsudsatte i Danmark.

Vi har hjulpet en kvinde, hvis mand bestemte, hvad hun skulle spise, hvornår og hvor meget

Derfor er den kommende kriminalisering af psykisk vold, som justitsministeren har fremlagt – og et bredt flertal i Folketinget bakker op om – afgørende. Derfor er det også ærgerligt og uden sympati med de voldsudsatte, når psykisk vold i disse dage bliver forfladiget med udgangspunkt i den kommende kriminalisering.

I kronikken i Politiken 25. januar skriver Lasse Lund Madsen, professor på Juridisk Institut ved Aarhus Universitet, bl.a., »at vi åbenbart er kommet dertil, at dysfunktionelle og usunde parrelationer er gået hen og blevet en sag for politiet, anklagemyndigheden og i sidste ende domstolene«.

Hvis psykisk vold bliver opfattet på den måde, forstår jeg godt, at det kan være vanskeligt at se alvoren i volden og behovet for kriminaliseringen. Derfor er det utrolig vigtigt at sige, at den strafbare psykiske vold ikke skal og kan defineres som dysfunktionelle og usunde parrelationer.

I Lev Uden Vold fremlagde vi i efteråret det, vi kalder en socialfaglig definition af psykisk vold, der netop sætter fokus på de forskellige alvorsgrader, der findes, når vi taler om psykisk vold i en socialfaglig kontekst. Groft set kan den psykiske vold opdeles efter, at noget er strafbart, andet er ikke-strafbart, og endelig er der det, der ’bare’ er usunde relationer.

Grænsefladerne mellem de forskellige alvorsgrader er vigtige at tydeliggøre. For psykisk vold handler ikke om, at din partner ringer en enkelt gang og gerne vil have, at du kommer tidligere hjem. Psykisk vold er ikke, hvis din partner bliver vred og i et ophedet skænderi kalder dig dum. Psykisk vold er en længerevarende, gentaget og systematisk adfærd, der har til formål at kontrollere den udsatte. Og den kontrol kan for mange ende med at blive altoverskyggende og ødelæggende, som vores studie har vist.

Vi har hjulpet en kvinde, hvis mand bestemte, hvad hun skulle spise, hvornår og hvor meget. Hun blev overvåget med kameraer i hjemmet, afholdt fra at se sine børn og truet med, at børnene ville blive slået ihjel. Hendes mand skulle altid vide, hvor hun var, hvornår og i hvor lang tid. Det var på ingen måde ’bare’ en usund relation, men ren og skær psykisk vold. En form for vold, der på ingen måde kan retfærdiggøres i et samfund som det danske. Og med den kommende kriminalisering viser vi, at vi ikke accepterer psykisk vold. Til stor gavn for de udsatte. Så lad os kalde tingene ved deres rette navn. Psykisk vold er ødelæggende for den, der udsættes for volden, og skal ikke tolereres.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden