0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Sara Omar: Kære mødre, fortæl jeres piger, hvor værdifulde de er. Fortæl dem, at kvinden ikke er afhængig af manden

Jeg drømmer om, at I rejser jer, mødre. At I tager jeres piger i hånden, ser dem dybt i øjnene og fortæller dem, at de ikke behøver drømme om rige mænd.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Linda Johansen
Foto: Linda Johansen
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mor, hvor end du er. Om du er under, over, væk for altid eller et sted derude i brisen. Jeg ved ikke, om du kaster med sten, eller om du kaster med pile. Jeg ved ikke, om du løfter dine hænder i arrigskab og bliver en forlænget arm af den negative sociale arv – eller om du er blid og varm.

Elskede mor og mødre; derude i den store verden. Dette er min nytårstale til jer.

Engang har I selv været unge. I mødre, som voksede op under volden og undertrykkelsen. I, som blev slået, truet og holdt op mod en mur. Det er jer, jeg taler til. Jer, som kunne være min mor, og som er en masse andre pigers mødre. Jeg vil gerne bede om jeres opmærksomhed. Og måske, hvis I er barmhjertige nok, om, at I lader disse ord finde plads i jeres ødelagte hjerter.

Jeg drømmer om, at I rejser jer. At I tager jeres piger i hånden, ser dem dybt i øjnene og fortæller dem, at de ikke behøver drømme om rige mænd.

Jeres piger skal selv knokle, studere, skabe og måske blive rige. Ikke kun økonomisk, men også opnå indre rigdom.

Fortæl jeres piger, hvor værdifulde de er. Fortæl dem om kvindens styrke og rygrad. Fortæl dem, at kvinden ikke er afhængig af manden. At hun ikke skal finde sig i fysisk eller psykisk vold. Fortæl jeres piger, at de ikke skal finde sig i utroskab, grådighed, løgn og bedrageri. Fortæl jeres piger, at de skal være uafhængige. De skal være selvforsørgende.

Fortæl dem, at de ikke skal falde for magt, biler, huse eller kreditkort. Fortæl jeres døtre, at de selv skal opnå alle de goder, de ønsker sig her i livet. Og at de i kærlighed til en mand skal dømme ham for hans karakter og integritet og ikke, efter hvor mange penge han har stående på kontoen.

Uddan hende i at sige fra over for vold. Lær hende, at hun er fri. At hun er ligestillet med manden. Og når hun bliver stor nok – så sæt hende fri. Lad hende bevæge sig ud i den store verden med fuldstændig samme frihed, som I lader jeres sønner have. Fortæl jeres sønner og døtre, at de er fuldstændig lige. At de er lige frie. Frie til at leve og frie til at elske dem, de vil.

Du er mor. Du har et ansvar. Og dit ansvar er større og tungere end almindelig mødres. For du er den mor, der selv blev og bliver udsat for fysisk og psykisk vold. Du er den mor, som endte på krisecentret, som var så tabubelagt. Du er den mor, som ville blive udstødt af en hel by, hvis du rejste dig og forsvarede dine døtre. Du er den mor, som fik knust dine ribben, næse, arme, hjerte og sind.

Du kender til den angst. Du kender til de varige men, som vold og undertrykkelse afføder. Du kender til den psykiske vold, som skaber evig angst i sjælen og efterlader kroppen i evig ensomhed. Du kender til tårer og søvnløse nætter. Du kender til den træthed og magtesløshed. At være fuldstændig udmattet og uden noget håb at finde.

Dette oprør skal starte i hjemmet. Der, hvor din søn også bliver født. Det er der, han skal lære at respektere kvinders rettigheder

Vær ikke voldens forlængede arm, kære mor og kære mødre. Underkast jer ikke de umenneskelige tankegange, som ødelægger vores ellers meget smukke og rige kulturer. Stå ved jeres døtres side. Hold om dem, og giv aldrig slip på dem. Luk ikke jeres døre i hovedet på jeres døtre, når de råber på frihed. Åbn jeres døre for dem, og favn dem, og lad dem vide, at de altid har et hjem hos jer. At jeres kærlighed er ubetinget. For hverken I eller de har valgt at blive født som piger.

Kære mødre, det, der sker i jeres krop, er et mirakel, som ikke skal tages for givet; ej heller behandles som uelsket eller uønsket. Og det mirakel er jeres ansvar.

Jeg vil ønske dig godt nytår, mor, og mødre derude. Og jeg vil huske jer på, at året er 2019.

Vi lever i en verden, hvor robotter opererer mennesker. Hvor læger og kirurger begår guddommelige opfindelser for at redde menneskeliv. Men endnu har teknologien ikke formået at fjerne de ar, som er blevet plantet i sjælen og forfølger os resten af vores liv. For disse ar kan kun du, kære mor, og kære mødre, lindre. Og det gør du og I ved at rejse jer og slå hårdt ned på undertrykkeren, uanset hvor ’den’ har sine rødder.

Jeg ved, at jeg beder jer om meget, men jeg tror på, at I kan finde styrken i jer – for det er på tide, at vi én gang for alle gør oprør mod undertrykkelsen af kvindekroppen, sindet og sjælen. Dette oprør skal starte i hjemmet. Der, hvor din søn også bliver født. Det er der, han skal lære at respektere kvinders rettigheder, inden han bliver voksen og får sit eget hjem sammen med en kvinde.

Det kan kun starte derhjemme. For hverken guderne eller magthaverne vil komme os til undsætning, når voldens hænder skader os og lukker os inde i mørket. Det er moderens heroiske hjertemod, som er med fra begyndelsen af livets fødsel, der kan skabe forandring. En forandring, som hun vil give videre til mange generationer efter hende.

Hvor end du er, mor, og hvor end I er, mødre: I kan stadig nå det. At åbne jeres lukkede døre og kigge ud ad vinduet og se, hvor friheden er. Se, hvad den kan, og hvordan den kan styrke og forbedre. Åbn jeres døre, så man kan træde ind. Åbn dem, så man kan flyve ud. Der er stadig håb for os. Også for dig.

Vi er meget stærkere, end vi er blevet opdraget til. Og det er netop den styrke, som patriarkatet frygter, at vi skal opdage

Annonce

Kære mor og kære mødre. Den frygt, som er plantet i os af patriarkatet, er fiktiv. Den er et spøgelse. Vi er meget stærkere, end vi er blevet opdraget til. Og det er netop den styrke, som patriarkatet frygter, at vi skal opdage.

Jeg ved ikke, hvor du er, kære mor. Jeg ved ikke, hvad I føler, og hvorfor I mødre føler jer så underkuet, når patriarkatet sætter negativ dagsorden i jeres hjem og formørker jeres og jeres døtres tilværelse.

Men prøv at åbne jeres vinduer og se alle de mødre, som har taget kampen op for deres børn.

De står side om side med deres døtre og taler dem op. De opfordrer dem til at gå ud i den store verden for at finde sig selv. Hvor de ikke længere behøver lyve, når deres hjerter forelsker sig. Hvor deres kærlighed bliver fejret. Hvor deres frihed bliver fejret.

Disse mødre fejrer vi her i 2019. Og vi opgiver ikke jer, som stadig har til gode at rejse jer fra støvet. Vi dømmer jer ikke.

Vi vil blot tale til jeres sårede hjerter og fortælle jer, at I kan genopstå, og at I vil bestå, når først I har taget kampen op. Kom, vi tror på jer.

Godt nytår.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter