Forældreintra bør ikke afskaffes, fordi forældrene ikke ved, hvordan man bruger det. Og det er netop det, der er tilfældet. Forældrene kan ikke administrere den digitale kommunikation og gider ikke at lære det. Den øgede mulighed for kommunikation mellem forældrene og lærerne giver ellers forældrene mulighed for at involvere sig i deres børns skoleliv. Det er en gave til forældrene, at de har så gode forudsætninger for at følge med og støtte børnene i deres skolegang, og det behøver ikke være stressende at holde sig opdateret om, hvad der sker på skolen.
Jeg anerkender, at forældre har alle mulige grunde til at blive stresset. Det er ikke rart, og det skal vi gøre noget ved. Derfor har jeg har samlet tre forslag til simple løsninger på problemer, mange forældre åbenbart står over for, når de benytter sig af den berømte og berygtede netportal:
